Forfatter i kritisk lys
Forfatteren af romanen "Kongekabale", der kan læses som en kritik af bl.a. Jens Heimburger (K), har selv udført lønnet arbejde for Heimburgers reklamebureau. Forfatteren, som dengang var journalist på Jyllands-Posten, overtrådte dermed avisens etiske regler.
Et nyt og ubehageligt kort er dukket op for forfatteren Niels Krause-Kjær og hans Kongekabale.
Nøgleromanen kan læses som en udlevering af forholdene i Det Konservative Folkeparti - og dønninger efter bogen har kostet Jens Heimburger hans politiske karriere.
I bogen optræder en usympatisk vekseler Torben Stenman - som Heimburger en overgang mente at genkende som sig selv, og derfor overvejede han at anlægge injuriesag mod Krause-Kjær. Heimburger og forfatteren har siden deres KU-dage været bitre modstandere.
Nu viser det sig, at forfatteren selv har været på Heimburgers lønningsliste - endda mens han var ansat som journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten. Krause-Kjær handlede derved stik imod bladets regler.
Opgave til 20.000 kr.
Op til valgkampen til Europa-Parlamentet i juni 1994 blev Krause-Kjær af Jens Heimburger, hvis reklamebureau havde Det Konservative Folkeparti som kunde, bedt om at forfatte et oplæg til den konservative valgkampagne - mod et honorar på 20.000 kr.
Krause-Kjær takkede ja til opgaven, som han løste uden for sin arbejdstid.
»Jeg syntes, det ville være spændende og sjovt at prøve at skrive sådan et oplæg,« forklarer han i dag.
Det papir, som Krause-Kjær sendte tilbage til Heimburger, blev imidlertid ikke brugt til noget - men honoraret på 20.000 kroner blev fratrukket skat indbetalt til journalisten.
Reklamedirektør Jens Heimburger ønsker ikke at kommentere konkrete ansættelsesforhold i sine virksomheder.
»Det er imidlertid almindeligt, at vi tilknytter freelancere - især tekstforfattere, men også journalister - som løser enkeltstående opgaver mod et honorar - det er en kendt praksis i branchen,« fastslår Heimburger.
På Jyllands-Posten er det i strid med en journalists ansættelsesforhold at være medlem af politiske partier og interesseorganisationer, hvis man arbejder inden for det pågældende område, og ethvert ekstraarbejde for andre end avisen skal godkendes af ledelsen. Niels Krause-Kjær undlod imidlertid at spørge om tilladelse til at udføre det politiske arbejde.
»Jeg orienterede ikke min arbejdsgiver. Jeg vidste, det var forkert - og jeg burde ikke have gjort det,« indrømmer Krause-Kjær, som i dag er lektor på Danmarks Journalisthøjskole.
Til en bortvisning
Det ville da også have været utænkeligt for Krause-Kjær at have fået tilladelsen, forklarer Jørgen Ejbøl, ansvarhavende chefredaktør for Jyllands-Posten.
»Det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, der går stik imod bladets regler, og som vil medføre øjeblikkelig bortvisning. Det er en handlemåde, som ingen kompetent og redelig journalist kunne drømme om at udvise. Det er desværre også en adfærd, som ingen redaktion kan gardere sig imod,« fastslår Jørgen Ejbøl.
Niels Krause-Kjær var ansat på avisens søndagsredaktion fra 1991 til 1997. Siden han blev udnævnt til pressechef og højre hånd for den daværende konservative leder, Per Stig Møller, i efteråret 1997, har Krause-Kjær ingen tilknytning haft til Jyllands-Posten.