Betjente bliver i storbyen

Hensynet til ægtefællens job, karrieremuligheder og kulturtilbud gør, at betjente vælger at blive i København efter uddannelsen.

Bare fem ansøgninger lå i posten, sidste gang Viborg Politi slog en stilling op. Tidligere ville der have været 100-120 ansøgere.

Danske betjente vil ikke længere til provinsen - mens de tidligere stod i kø for at komme væk fra storbyen. I Viborg er politimester Hans Jørgen Stæhr bekymret over udviklingen.

»Vi har meget få ansøgere. Og da vi skal ændre fordelingen af betjente herhjemme og alene i Viborg Politikreds have 26 årsværk, kan det blive meget svært at få betjente nok,« siger han.

Som mulig årsag til den svigtende interesse for politijob i provinsbyer peger han på, at årgangene af "grydeklare" betjente fra grunduddannelsen i København i øjeblikket er meget små.

»Konens jobsituation spiller også en større og større rolle,« siger politimesteren.

Nemmere at skifte job

»Der er en tilbøjelighed til at blive boende i København, når man først slår sig ned. Der er måske også bedre chancer for at gøre karriere på de forskellige stationer og i Rigspolitiet i København. De kan blive boende et sted, hvorimod man må flytte rundt for at gøre karriere i provinsen. Med Storebæltsbroen kan man også komme frem og tilbage på en dag, så hjemlængslen bliver ikke så stor.«

De tre politikredse i Ringkøbing Amt mangler ifølge politimester Jens B. Olufson fra Ringkøbing 35 betjente for at nå op på den normering, kredsene egentlig skulle have.

»De vil blive meget svære at besætte, hvis vi faktisk skal op på normativet, som det ny politiforlig lægger op til,« siger han.

Politiforbundet har på et møde i denne uge drøftet udviklingen. Den kan føre til, at betjente beordres til at gøre tjeneste i provinsen, vurderer formanden Tommy Agerskov Thomsen. Det er imidlertid ikke nogen løsning, mener politiforbundet.

»Men vi må erkende, at der er et problem,« siger Tommy Agerskov Thomsen.

»I mange år har vi tudet de kommende betjente ørerne fulde af, at de godt kunne glemme alt om at komme tilbage til familien, fordi der ikke var stillinger i provinsen. Derfor har de måske slået sig ned i storbyen. Desuden skal ikke bare betjenten, men også ægtefællen flytte og finde job. Og kultur-aktiviteterne er måske også mere spændende i storbyen.«

Uddannelse i provinsen

Som løsningsmodel peger politimester Hans Jørgen Stæhr på, at man kunne droppe at have politiuddannelsen samlet et sted - i København - og i stedet også lægge den i provinsen.

»Det gør man visse steder i Skandinavien,« siger han.

Politiforbundet peger på muligheden af at lægge den teoretiske uddannelse i København og den praktiske i provinsen for at tiltrække et større antal ansøgere fra provinsen.

»Men det vil nok blive for dyrt,« siger politiformand Tommy Agerskov Thomsen.

»Ellers kunne man sige, at kollegerne efter den teoretiske uddannelse i København og den praktiske i provinsen skulle forrette tjeneste i provinsen. Så ville der ikke være noget at rafle om, fordi det ville være en del af ansættelsesforholdet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.