Politisk opgør om tosprogede

Der lægges op til et nyt opgør i Folketinget om undervisning af tosprogede børn. Både Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti samt medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe ønsker ændringer af den bekendtgørelse, der fastslår, at dansk ikke er første-sprog for de tosprogede elever.

Baggrunden for den genopblussede debat er en protest fra Høje-Taastrup Kommune ved København. Kommunen har taget loven i egen hånd og fjernet bestemmelsen om, at dansk er andetsprog, som bekendtgørelsen om dobbeltspogede elever fastslår.

»Det er et helt forkert signal at sende til indvandrerne og deres efterkommere. Det undergraver simpelthen forudsætningerne i integrationsloven,« siger borgmester Anders Bak (S), Høje-Taastrup Kommune.

»Reglerne om modersmålsundervisning var oprindeligt baseret på en forventning om, at datidens gæstearbejdere på et tidspunkt ville vendte tilbage til hjemlandet. Men det er jo ikke situationen i dag. Folketinget bør derfor melde klart ud og ændre reglerne, så det automatiske tilbud om modersmålsundervisning bortfalder for børn af forældre, hvor den ene er opvokset her i landet,« siger borgmester Anders Bak.

Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører og formand for partiets uddannelsesudvalg, Hans Peter Baadsgaard, støtter Høje-Taastrup-borgmesteren.

»For de unge, der er født i Danmark, kan vi godt droppe forpligtelsen,« siger Hans Peter Baadsgaard.

En anden socialdemokrat, Anne-Marie Meldgaard, foreslår, at modersmålsundervisningen fjernes fra folkeskolen og føres over i et andet regi.

Både Venstre, konservative og Dansk Folkeparti støtter et forslag om at fjerne modersmålsundervisningen.

»Det skal være slut med at tvinge landets kommuner til at undervise tosprogede børn i deres modersmål. Kommunerne burde beholde millionerne til modersmålsundervisningen og bruge dem til at styrke danskundervisningen i stedet,« skriver den konservative leder, Bendt Bendtsen, i sit nyhedsbrev, der udkom fredag.

Det Konservative Folkeparti vil allerede i næste uge foreslå ændringer.

Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) afviser på forhånd at afskaffe modersmålsundervisningen.

»Det er børns liv og velfærd, det her handler om. For disse børn er dansk et andetsprog, men ikke et fremmedsprog. Det sprog, de typisk taler, er jo ikke dansk,« siger undervisningsministeren til Ritzau.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.