Trafikministeren: Kommuner kan ikke indføre bompenge

Kommuner og amter kan ikke indføre bompenge eller en betalingsring omkring København for at begrænse biltrafikken, selv om de fremover får lov at lave forsøg med at regulere trafikken.

Det understregede trafikminister Sonja Mikkelsen (S), da Folketinget fredag drøftede hendes redegørelse til Folketinget om byernes trafik.

Debatten delte forudsigeligt Folketinget. Venstre og de Konservative kritiserede hende for at jagte bilisterne, mens SF og Enhedslisten efterlyste højere ambitioner for at begrænse biltrafik, støj, forurening og ulykker i byerne.

Debatten lå lige før førstebehandlingen af et lovforslag om færdselsloven, hvor kommunerne overtager ansvaret for at regulere trafikken lokalt fra politiet, som fremover blot skal give samtykke. Det har fået Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, og Politimesterforeningen til at protestere, men støttes af et flertal i Folketinget.

Kommunerne kan ikke indføre nye afgifter på trafikken eller p-pladser, og reglen fører ikke til 275 forskellige færdselslove, beroligede trafikministeren.

- Vi sætter borgerne for bordenden i stedet for politimesteren, forklarede Sonja Mikkelsen.

Hun vil fortsætte forsøgene med automatisk fartkontrol i udvalgte områder, når forsøgene udløber den 1. april i år. Fartkontrollen forbliver, indtil forsøget er vurderet. Til efteråret indledes et nyt forsøg med rødkørsel (køre over for rødt, red.) og fartkontrol i Århus Amt, ligesom Herning har vist interesse for sagen, oplyste trafikministeren.

Gladsaxe Kommune har sammen med Vejdirektoratet sænket farten til 40 km/t, og forsøget har på to år nedsat farten med 20-30 pct. Derfor sætter kommunen skilte op med 40 km/t i andre boligområder.

Sonja Mikkelsen understregede, at der er forskel på virkemidlerne i små landkommuner og en storby som København. Hun understregede, at regeringen ikke har planer om at indføre såkaldt road-pricing, hvor bilister betaler afgift for at køre på bestemte strækninger. Systemet er stadig ikke færdigudviklet, men Danmark bør følge med, hvis EU f.eks. indfører standarder, påpegede hun.

Regeringen har ingen planer om at indføre afgifter på private p-pladser i større byer, forklarede Sonja Mikkelsen til beroligelse for den konservative trafikordfører, Kaj Ikast, og CD's Arne Melchior. De var foruroliget over, at redegørelsen omtaler muligheden for en afgift.

Hun afviste, at bilisterne betaler gildet for trafikken. Siden 1980 er det blevet dobbelt så dyrt at have bil, mens prisen er tredoblet på kollektiv trafik, understregede Sonja Mikkelsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.