Juraprofessor: Ny lov om personoplysninger er uforståelig

Ny lov om personoplysninger endnu mere uforståelig

København, fredag /ritzau/

Justitsministeriets forsøg på at gøre et lovforslag om behandling af personoplysninger bedre og mere forståeligt er tilsyneladende fuldstændig mislykket. Den nye tekst er nemlig både "usystematisk", "rodet" og "uklar".

En af paragrafferne er "svær at praktisere", en anden udgør "en uheldig svækkelse af datasikkerheden", og en tredje strider mod det EU-direktiv, som lovforslaget skulle udmønte.

Det skriver juraprofessor Peter Blume i en kritisk gennemgang af lovforslaget.

- Det må desværre konstateres, at de nye regler i L 147 snarere øger end reducerer uforståeligheden, skriver han.

Lovforslaget har to formål, nemlig at modernisere den nuværende registerlovgivning så den passer bedre til computeralderen, samt at gennemføre EUs direktiv fra 1995 om behandling af personoplysninger.

Forslaget skal til førstebehandling i Folketinget i nær fremtid - for tredje gang. To tidligere forsøg på at få det vedtaget mislykkedes nemlig efter voldsom kritik, både af indholdet og af, at lovforslaget var uoverskueligt og simpelthen ikke til at forstå.

I det sidste halve år har Justitsministeriet så bakset med at rette paragrafferne til for at imødekomme kritikerne så tilpas meget, at lovforslaget kan glide gennem Folketinget. Men alle gode gange tre er det ikke blevet til, for Peter Blume konstaterer, at de nye regler "giver anledning til tvivl eller ligefrem er uhensigtsmæssige", og de bør "overvejes meget nøje, inden de måtte blive gennemført".

Når det gælder brugen af personoplysninger i forbindelse med markedsføring mener Blume, at det er uheldigt, at regeringen foreslår reglerne spredt ud i tre forskellige love, nemlig markedsføringsloven, personoplysningsloven og CPR-loven.

- Uanset hvad man i øvrigt måtte mene om indholdet af de foreslåede regler, lægges der op til en regulering, som for de fleste vil være ganske uoverskuelig og som ikke synes at være udtryk for nogen klar forståelse af de problemer, der skal tages stilling til, skriver han.

Ministeriet synes heller ikke at være sluppet godt fra et ellers velment forsøg på at beskytte borgerne mod, at virksomheder videregiver personoplysninger til andre virksomheder.

- Man kan have megen sympati for denne regel, men Folketinget bør være klar over, at det på ingen måde er sikkert, at den er i overenstemmelse med direktivet, skriver Blume.

I lovforslaget er også indsat en bestemmelse, der friholder blandt andre journalister for nogle af kravene til sikkerheden omkring databehandling. Men det er bestemt ingen god ide, mener Peter Blume, som kalder det "stærkt betænkeligt" at svække datasikkerheden "med henvisning til noget så vagt som journalistisk frihed".

/ritzau/

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.