Vandværker: Uacceptabelt at hemmeligholde oplysninger

Det er principielt og politisk helt uacceptabelt, at høringsberettigede organisationer i Danmark ikke kan få adgang til relevante oplysninger om et sprøjtemiddel, før det sættes på EU's positivliste.

Det siger biolog Claus Vangsgård fra Danske Vandværkers Forening (DVF) i kølvandet på endnu en voldsom debat om sprøjtegiften Roundup, efter at der er gjort nye fund af aktivstoffet glyphosat i dybtliggende grundvand i Roskilde Amt.

- Miljøstyrelsen forventer, at vi skal tage stilling til en sag, men uden at vi kan få aktindsigt i beslutningsgrundlaget. Vi kan først få indsigt, når stoffet er blevet godkendt. Og typisk får vi kun to-tre dages frist. Det er fuldkommen urimelige arbejdsbetingelser, især når sagerne har ligget her i landet i måske flere måneder, siger han til Ritzau.

Baggrunden er, at vandværkernes forening gang på gang bliver nægtet aktindsigt i videnskabelige oversigtsrapporter, når Miljøstyrelsen gennemfører høringsrunder forud for EU-godkendelse af sprøjtegifte.

Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelkontor begrunder afvisningen med EU-regler.

Det er ikke alene uacceptabelt, men også i strid med Århus-konventionen, som blev vedtaget på dansk initiativ med det formål at sikre borgerne adgang til oplysninger om miljøet, mener Claus Vangsgård. Han er af den opfattelse, at Miljøstyrelsen tolker reglerne om aktindsigt forkert.

Et friskt eksempel fra november 1999 er aktivstoffet fluroxypyr, som er et herbicid, dvs. ukrudtsmiddel, der i forvejen bruges i Danmark. Som led i EU's revurdering af sprøjtemidler bad Miljøstyrelsen om kommentarer fra interesserede parter herhjemme.

- Stoffet er af Bichel-udvalget (regeringens kulegravningsudvalg vedr. pesticider, red.) udråbt som et af de mest farlige og problematiske stoffer, så vi var selvfølgelig oppe på mærkerne, da vi så, det skulle godkendes, fortæller Claus Vangsgård.

- Jeg ringede til Miljøstyrelsen og fik af Bekæmpelsesmiddelkontoret at vide, at der lå tyske undersøgelser, som frikendte stoffet. Dem ville jeg gerne se, men det kunne jeg ikke få lov til. Vi skulle bare tage for gode varer, hvad vi fik at vide. Det er den typiske situation.

Det er problematisk, at disse oplysninger hemmeligholdes, for det betyder, at sagsbehandlere og politikere får stærkt ensidige informationer - nemlig industriens, mener biologen.

- Og når et enkelt EU-lands undersøgelse af et stof først er resulteret i, at det er optaget på positivlisten, kan midlet frit benyttes overalt i EU, siger Claus Vangsgård.

Han tilføjer, at vandværkernes forening selvfølgelig er enig i, at der ikke er grund til at offentliggøre deciderede fabrikshemmeligheder.

- Men de ting, som har med miljøet at gøre, skal frem så tidligt som muligt - før der er taget endelig beslutning om optagelse på positivlisten, siger han.

I den aktuelle sag om Roundup har miljøorganisationen Greenpeace kritiseret, at offentligheden ikke kan få lov at se det tyske udkast til EU-godkendelse af aktivstoffet glyphosat, der er verdens mest brugte ukrudtsgift. Også her har Miljøstyrelsen nægtet aktindsigt med henvisning til, at EU-Kommissionen har fortroligt-stemplet rapporten.

Da Århus-konventionen blev vedtaget af miljøministrene fra over 50 europæiske lande, blev det sagt, at det er et politisk ønske at inddrage borgerne i beslutningsprocesserne på miljøområdet i videst muligt omfang.

Miljøstyrelsens direktør, Steen Gade, sendte den 3. november 1999 et lovforslag om at omsætte konventionen til dansk lov i høring. I den forbindelse udtalte han: "Århus-konventionen er et banebrydende internationalt dokument om borgernes miljørettigheder (...), der vil give den danske miljølovgivning et demokratisk løft".

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.