DF fremsætter forslag for at teste VK

Dansk Folkeparti vil i folketingssalen teste om, Venstre og De Konservative mener det alvorlig med at gøre dansk til indvandrerbørns første sprog i folkeskolen.

DF's uddannelsesordfører, Christian H. Hansen, siger til Ritzau, at partiet vil fremsætte et beslutningsforslag om at afskaffe en bestemmelse i folkeskoleloven om, at dansk kun er indvandrerbørns andet sprog, ligesom undervisningen i deres eget modersmål også skal afskaffes.

- Vi vil se, om det kun er snak fra V og K. Og når der skal dannes en borgerlig regering, vil vi have det her krav med i en aftale om vores støtte, siger DF-ordføreren.

Han erkender, at det hidtil har været god latin i undervisningsverdenen, at fremmedsprogede børn var nødt til at kunne tale deres eget modersmål for at kunne lære ordentlig dansk.

- Men det har man prøvet i lang tid, uden at det har vist sig at have effekt, siger Christian H. Hansen.

VK er inspireret af den socialdemokratiske borgmester i Høje-Taastrup, Svend Erik Hermansen, som mener, at lovbestemmelserne for indvandrerbørn spænder ben for integrationen af både anden-, tredje- og fjerdegenerationsindvandrere. Også VK vil fremsætte et beslutningsforslag, skriver Berlingske Tidende.

- Dansk bør være modersmålet for alle. Det er en illusion at tro, at man kan integrere tosprogede elever, hvis de ikke lærer dansk hele vejen igennem. Mange af dem kommer til at leve i sproglig isolation med risiko for at blive andenklasses borgere, siger den konservative uddannelsesordfører, Brian Mikkelsen.

Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) afviser at afskaffe modersmålundervisningen.

- Det her vil give børnene problemer, som er langt større end den politiske effekt af at stille sig op mod regeringen. Det er børns liv og velfærd, det her handler om. For disse børn er dansk et andetsprog, men ikke et fremmedsprog. Det sprog, de typisk taler, er jo ikke dansk, anfører Vestager.

Hendes radikale regeringsparti har tidligere i 1996 skudt et forslag ned fra den socialdemokratiske regeringspartner om at afskaffe kommunernes pligt til modersmålundervisning til fordel for valgfrie tilbud i aftenskoler eller indvandrerforeninger.

Høje Taastrups borgmester siger:

- Det er noget af det mest sindssyge, der endnu er lavet på Christiansborg. Vi kan ikke acceptere, at dansk kun er andetsprog. 80-90 pct. af vores tosprogede børn er født her i landet - og så er dansk altså deres modersmål. Det her er først og fremmest et kraftigt signal til lovgiverne og indvandrerne om, at vi ikke gider den lov. Og så tænker jeg egentlig mest på de stakkels unger, som ikke har bedt om det her, siger Svend Erik Hermansen.

Internt i regeringen har undervisningsministeren fat i den lange ende, fordi det ene parti ikke kan få lavet om på noget, hvis det andet ikke vil være med. Men i den socialdemokratiske folketingsgruppe er der fortsat stemning for at få gjort dansk til førstesprog for alle.

- Jeg mener, at kræfterne i folkeskolen skal bruges til at integrere indvandrerbørnene, så de rustes til at tage en uddannelse. Det er samfundsmæssigt utidigt at brug ressourcer på modersmålundervisning, siger Socialdemokratiets tidligere ordfører på området, Anne-Marie Melgaard.

På baggrund af egne erfaringer med en polsk svigerdatter finder hun ikke belæg for, at det skulle være nødvendig med modersmålundervisning for at lære ordentlig dansk.

- Jeg støtter dem i Høje-Taastrup, fastslår Melgaard.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.