Statistik over døde danske turister i Thailand

Et rekordstort antal danskere dør på ferie i Thailand. Sidste år døde 20 danskere, og alene i det nye års første 10 dage er fire danskere døde. Til sammenligning døde der i 1998 i alt 11 danskere under ferieophold i landet. Bag de mange dødsfald er årsagerne faktorer som stærkt ændret livsstil under ferien, piller og spiritusmisbrug samt et uvant klima.

- Folk dør af flere årsager, men en væsentlig årsag til dødsfaldene er hjertestop. Og det er især mænd, der bliver ramt. Der er meget få kvinder blandt de omkomne, siger den danske konsul i Bangkok, Tove Wihlborg Andersen.

Senest er en kun 25-årig dansk mand død af hjertestop.

Lige før nytår slog den tyske ambassade alarm og sagde, at flere og flere tyskere dør under ferie i Thailand. Ambassaden oplyste, at det tyske dødstal for 1999 formentlig ville nå 120 personer, en stigning på 20 procent fra året før. 40 procent af de omkomne tyskere døde af hjertestop. Sammenlignes de danske dødstal med de tyske, så dør der to og en halv gang så mange danskere på ferie i Thailand, som der dør tyskere.

Den tyske ambassade siger, at når turisterne kommer til Thailand, så opfører de sig ofte helt modsat af, hvad de gør derhjemme. - De drikker langt mere, end de plejer. Og de kan købe al slags medicin i håndkøb uden at gå til lægen først. Derfor ved de ofte ikke, hvordan medikamenterne skal tages, siger førstesekretær Klaus Peter Schick på den tyske ambassade. Han siger videre, at turisterne kan købe Viagra "over disken" på apotekerne i Thailand uden recept.

Det foretrækker adskillige, fordi de derved undgår at gå til lægen derhjemme, noget som mange finder pinligt. Men problemet er, at de turister, som tager Viagra, gør det uden nogen som helst lægelig anvisning på, hvordan det potensfremmende middel skal indtages.

Mange af de udenlandske turister, som dør i Thailand, sendes til obduktion på politihospitalet i Bangkok. En kilde på hospitalet bekræfter, at der gennemsnitligt ankommer en udlænding til obduktion hver dag året rundt.

Både den tyske og den danske ambassade har observeret et stigende antal tilfælde, hvor mentalt syge mennesker rejser til Thailand og derpå kommer i vanskeligheder. Årsagen er ofte, at de holder op med at tage deres medicin, så snart de kommer til Thailand.

- Vi har haft et tilfælde, hvor en psykisk syg person undlod at tage sin medicin og derefter straks kom i vanskeligheder. Manden var så syg, at han måtte evakueres til Danmark. Men aldrig så snart var han udskrevet i Danmark, før han rejste tilbage til Thailand. Og her kom han endnu en gang i vanskeligheder, siger Tove Wihlborg Andersen.

En anden psykisk ustabil dansker strandede nyligt i fem dage i transithallen i Bangkoks lufthavn, fordi intet luftfartsselskab ønskede at transportere ham tilbage til Danmark. Han kom først hjem, efter at seks ugers hospitalsophold i Bangkok havde stabiliseret hans mentale tilstand.

Omkring 90.000 danskere rejste på ferie til Thailand sidste år. Det er en fordobling på få år. Både den danske ambassade i Bangkok og rejsearrangører i Thailand rapporterer, at et stigende antal danske sociale klienter nu søger til Thailand. Årsagen er blandt andet, at den danske pension rækker længere i Thailand end i Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.