Tidl. Frøslev-fanger truer staten med retssag

En række overlevende fanger fra den tyske besættelsesmagts gamle fangelejr i Frøslev truer med at slæbe regeringen for retten, fordi de mener, at staten er løbet fra sine løfter om at bevare lejren som et statsmuseum.

- Vi har ikke formuleret det endnu, men vi vil gå til domstolene og kræve vores ret, hvis man ikke lytter til os, siger den 86-årige Kjeld Feilberg. Han er sammen med Thorkil Antonsen de eneste overlevende fra den gruppe af Frøslev-lejrens præsidie, der i 1967 var med til at underskrive en aftale med staten, hvorefter den blev overdraget til Nationalmuseet. De to har sammen med Sammenslutningen af Danske fanger fra Frihedskampen nu skrevet til Folketingets kulturudvalg. Her præsenterer de en række løfter, de mener regeringen gav, da den overtog i 1967 overtog Frøslev fangelejr i 25-året for lejrens oprettelse. Løfter de overlevende mener regeringen i 1983 løb fra ved et "prokuratorkneb".

De vigtigste krav er, at lejren føres tilbage som et statsmuseum direkte under Nationalmuseet, ligesom de ikke vil acceptere, at lejrens mindeparkområde anvendes til kommercielle formål.

Truslen om en stævning mod staten kommer efter, at miljøminister Svend Auken (S) - sammen med Venstre og de konservative - sidste år afviste et forslag fra alle de andre partier om at gøre den gamle fangelejr i Frøslev til en regulær, national mindepark for modstandsbevægelsen. Omend der var almindelig stemning for at give den selvejende institution, der driver museum og fritidsaktiviteter, en økonomisk håndsrækning.

Det er Skov- og Naturstyrelsen, der ejer arealerne, men de otte barakker tilhører for den enes vedkommende Nationalmuseet og for restens vedkommende den selvejende institution, der har Sønderjyllands Amt, Bov Kommune og bl.a. tidligere Frøslev-fanger som medlemmer.

På grund af pengenød har institutionen været nødt til at leje en barak ud til Vognmandsforeningen, som efter de flestes mening ikke hører hjemme i lejren. Også en efterskole har lejet sig ind, men den vil politikerne godt lade blive der, fordi det skaber liv i området.

Kjeld Feilberg mener, at de gamle fanger i 1967 fik et løfte fra myndighederne om, at Frøslev skulle gøres til en mindepark.

- Staten har svigtet os brutalt ved gentagne lejligheder siden 1983. Men selv om vi har været oppe at slås ved avisskriverier, så har det været som at slå i en dyne, siger Kjeld Feilberg, som blev taget af tyskerne i 1944.

Omkring 1600 danske modstandsfolk blev sendt fra Frøslev-lejren til tyske kz-lejre. 400 kom aldrig hjem igen.

I brevet fra de overlevede til Folketingets kulturudvalg hedder det blandt andet:

- Hvis Folketinget ikke vil kunne gennemføre de nævnte aftaler med Staten (gruppens krav, red.), må det påregnes, at vi forlanger en retslig afgørelse. Det skylder vi hensynet til vores i KZ-lejrene omkomne kammeraters minde, samt vores løfter til deres efterladte pårørende - løfter vi under ingen omstændigheder kan fravige.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.