Plejehjemsleder risikerer sagsanlæg

Sundhedsstyrelsen vil nu undersøge, om der er grund til at rejse sag mod den fyrede leder af plejehjemmet Birkebo.

Sagen om de groteske forhold på plejehjemmet Birkebo i Odder i Østjylland er ikke slut med embedslægens hårde kritik og fyringen af plejehjemmets leder.

Sundhedsstyrelsen fastslår nu, at den fyrede leder »har begået fejl af en sådan karakter,« at det skal undersøges, hvorvidt hun har overtrådt sundhedslovgivningen og bør straffes.

Flere, herunder ikke mindst Odder Kommune, har forsøgt at undsige rapporten fra embedslæge Kate Runge, men Sundhedsstyrelsen erklærer sig nu enig i embedslægens vurderinger på de fleste områder - med det forbehold, at styrelsen »ikke har haft mulighed for at vurdere den bagvedliggende dokumentation« for rapporten.

Sundhedsstyrelsen ser endda så alvorligt på dele af kritikken af forholdene på Birkebo, at sagen skal undersøges nærmere. Styrelsen kalder det »en fejl,« at plejehjemslederen undlod at tilkalde en læge til en gammel beboer, der havde knoglebrud, og fastslår, at denne »fejl er af en sådan karakter,« at den nu skal indberettes til Sundhedsstyrelsen.

Ny vurdering

Styrelsen peger også på, at flere andre dele af plejen på Birkebo »tilsyneladende er af en sådan karakter, at det må undersøges og overvejes, hvorvidt der foreligger overtrædelse af sundhedslovgivningen af alvorlig karakter.«

Embedslæge Kate Runge skal nu i første omgang foretage denne vurdering, og senere vil Sundhedsstyrelsen tage endeligt stilling til sagen.

På enkelte områder finder Sundhedsstyrelsen dog ikke anledning til kritik. Embedslæge Kate Runge fastslår i sin rapport, at den fyrede leder har ændret beboernes medicin, selv om lægen ikke konkret har uddelegeret denne ret til plejepersonalet. Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at kritisere dette, da der netop er tale om medicin, der skal udleveres efter behov. Kate Runge bemærker også, at flere af de gamle beboere er behandlet med naturmedicinen Ginkgo-Biloba, men det finder styrelsen heller ikke anledning til at kritisere - hvis blot de enkelte beboere har godkendt det. Hvilket er uklart.

Strid om kompetence

Sundhedsstyrelsen mangler stadig at tage stilling til en klage fra den fyrede plejehjemsleders organisation, der mener, at embedslægen groft har overskredet sin kompetence ved direkte i sin rapport at anbefale lederen fyret.

Embedslæge Kate Runge fastholder i et brev til Sundhedsstyrelsen, at spørgsmålet om lederens kompetence er relevant, da hun har »knægtet det øvrige personale i at efterleve det lovgrundlag og de regler«, der gælder for plejehjem.

Det fremgår også, at embedslægen nøje har undersøgt forholdene på Birkebo, før hun udtalte sin hårde kritik: Hun har gennemlæst de enkelte gamle beboeres udførlige journaler, studeret de såkaldte »interne meddelelse« på hjemmet - der blandt andet gav ordre til at vende brugte bleer - hun har gennemlæst høringer af personalet, talt med en stribe tidligere medarbejdere, besøgt plejehjemmet tre gange, heraf flere uden varsel, og gennemført flere samtaler med den nu fyrede leder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.