Flere penge til fraskilte

Den 75 år gamle danske ægteskabslovning er forældet. Den er til al for stor fordel for mændene, mener

familieretsadvokater. Kvinderne bør betales for de år, de har brugt på familien, mens manden gjorde karriere.

Kvinder, der har haft ansvaret for familien og børnene, skal have en pose penge for deres tabte anciennitet på arbejdsmarkedet, hvis de bliver skilt.

Det mener en række familieretsadvokater og andre eksperter, som siger, at ægteskabsloven er forældet.

Flere peger på, at kvinden i dag oftest står som den økonomisk svage part efter en skilsmisse. Primært fordi hustrubidraget ikke bruges i så vid udstrækning længere. Og de nyere regler i ægteskabslovgivningen om særeje tjener til beskyttelse af den part, der har penge.

Ifølge advokat Kirsten Reimers-Lund, formand for Advokatrådets familieretsudvalg, bør man overveje en skævdeling af familiens værdier, når ægteskabet går i opløsning.

»Mange kvinder har været med til at opbygge familiens formue ved at passe hjemmet, stryge skjorterne og følge med på mandens forretningsrejser. Det gælder også for yngre kvinder, der har uddannelse og arbejde, men som har afgivet noget af deres anciennitet på arbejdsmarkedet under ægteskabet,« siger Kirsten Reimers-Lund.

I flere lande, blandt andet USA, værdisætter man den fremtidige indtægt - typisk mandens - som en del af den formue, som parret skal dele ved skilsmisse. Argumentet er, at manden netop kan se frem til en høj indtægt, fordi kvinden har taget ansvaret for familien.

»Økonomisk er danske kvinder i dag dårligere stillet, end deres bedstemødre var,« siger advokat Kirsten Skodborg, der har mange skilsmissesager og underviser kvinder i økonomi og samliv.

Professor ved Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, Linda Nielsen, mener også, at den danske ægteskabslov er forældet i forhold til den måde, familierne indretter sig på.

»Inden for ægteskabet vil vi jo ikke lave kontrakter om økonomisk kompensation, hver gang den ene tager opvasken, henter børnene eller tager orlov. Sådan vil vi ikke leve vores liv. Og det er derfor, at ægteskabslovgivningen skal tage højde for det,« siger professer Linda Nielsen, der ikke mener, at en ny lov skal baseres på en forsørgelsestanke.

»Man skal tage højde for det slid, afsavn og ansvar, som familiefællesskabet og arbejdet med børn, hus og hjem har været,« siger Linda Nielsen.

1. sektion, side 10

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.