Problem-familier forvirres

Odense Kommune kritiseres fra flere sider for sin indsats mod kriminalitet blandt unge af udenlandsk herkomst. For mange forskellige sagsbehandlere skaber forvirring og mistillid hos de unges familier.

Trods gode intentioner har Odense Kommune ikke fået den hårde kerne af voldelige andengenerationsindvandrere og deres yngre brødre på ret kurs. Det skyldes ikke mindst, at socialarbejdere fra mange forskellige afdelinger i kommunen forvirrer familierne, hver gang de præsenterer endnu et tiltag, der skal få de unge ud af kriminalitet. Det konkluderer Odenses vicepolitimester, Jeanette Wincentz Andersen, der har undersøgt forvaltningens arbejdsmetoder.

»Det skaber forvirring, når over 20 forskellige personer er i gang med én familie. Familien forstår ikke hensigten med de enkelte tiltag, der hver især er gode nok, men samlet kan trække i hver sin retning,« siger vicepolitimesteren.

Hun nævner, at et indvandrerpar med halvvoksne børn kan være i kontakt med alt fra skolelærere, børne-unge konsulenter, områdemedarbejdere, hjemme-hos'ere til amtslige konsulenter, politiet, kriminalforsorgen, repræsentanter fra daginstitution, fritidsklub osv. Dertil kommer diverse sagsbehandlere til forældrenes beskæftigelsesprojekter.

Forstærker mistillid

»Det hele virker temmelig ukoordineret. At den ene så at sige ikke ved, hvad den anden laver. Og man kan ikke afvise, at det er med til at forstærke mistilliden til systemet,« siger vicepolitimesteren.

Hun understreger, at hendes rapport ikke alene er ment som en kritik af Odense Kommunes indsats, men et bud på, hvordan det kan gøres bedre.

»Man gør stadig meget for at tackle problemerne med den hårde kerne af 2. generationsindvandrere. Men kommunen har ikke sat sig nogle mål for, hvorvidt arbejdet er lykkedes eller ej,« siger hun.

Direktør i Odense Kommunes børn- og ungeforvaltning, Peter Steen Jensen, er delvis enig med Jeanette Wincentz Andersen.

»Det skal reduceres i antallet af sagsbehandlere, der er involveret i hver familie. Der er for mange. Men det er ikke så ligetil at løse problemerne,« siger direktøren og afviser, at kommunen har undladt af evaluere sine projekter.

Konsulentrapport

Også fra anden side kritiseres myndighederne i landets tredje største by for at være ringe til at forebygge og løse kriminalitets- og sociale problemer blandt de 10.000 indbyggere i Vollsmose.

En endnu ikke offentliggjort rapport fra konsulentfirmaet Cowi Consult kalder beton-bydelen for "en social aflæsningsplads". Manglende samarbejde og koordination mellem Odense Kommunes forvaltninger får skylden for, at også de velfungerende, men arbejdsløse unge udlændinge i alderen 18-30 år tabes på gulvet, erfarer Jyllands-Posten.

Rapporten foreslår derfor, at færre embedsmænd får større ansvar, og at der laves en egentlig Vollsmose-forvaltning i kommunen. Der skal være flere tilbud til de unge indvandrer-piger, der bør bygges et etnisk kulturhus, det lokale erhvervsliv skal opprioriteres, og endelig skal der være mere konsekvens i retssystemet. De unge har ikke respekt for den lange tid mellem begået kriminalitet og afsoning af straf, lyder det fra konsulentfirmaet.

OVERVÅGNING - Der bliver nu videoovervågning i natbusserne mellem Odense og Otterup, og der kommer ekstra vagter med på bestemte ruter i weekenden for at bekæmpe unge bøllers vold og hærværk i busserne. Selskabet Combus fik i går grønt lys af teknik- og miljøudvalget i Fyns Amt til at gå i gang omgående, oplyser formanden for udvalget, Carsten Abild (V).

Det er en gruppe unge af blandet herkomst, der gennem længere tid har terroriseret både chauffører og passagerer, siger Carsten Abild. Høj

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.