Hustrubidraget på vej ud

I ligestillingens navn undlader flere par at aftale underholdsbidrag oven på en skilsmisse. Men kvinderne står ofte økonomisk meget dårligere end mændene, fordi de ikke har samme muligheder for at tjene penge som deres eksmænd.

Underholdsbidraget - eller hustrubidraget, som det ofte kaldes - er på vej ud.

Antallet af kvinder, som bliver tilkendt bidrag efter en skilsmisse, er dalende. Og samtidig får kvinderne ofte kun penge i et til to år, indtil de er blevet i stand til at klare sig selv på arbejdsmarkedet.

En opgørelse fra Ribe Statsamt viser, at der i 1999 blev aftalt underholdsbidrag i godt hver tiende skilsmisse. 15 år tidligere var det i næsten hver tredje skilsmissesag.

Men det skyldes ikke, at kvinderne har opnået ligestilling og er i stand til at tjene de samme penge som mændene, mener en række kvindeforskere og jurister.

Tværtimod står kvinderne ofte økonomisk meget dårligere end deres ægtefæller oven på en skilsmisse.

Kvinderne dummer sig

»I kvindefrigørelsens hellige navn har kvinderne solgt ud af hustrubidraget. Og kvinderne dummer sig ved ikke at betragte underholdsbidraget som en rimelig løn for at have holdt familien kørende,« siger læge Vibeke Manniche, der er forfatter af flere bøger om kvinders forhold.

Ifølge Vibeke Manniche er det ikke kun uuddannede kvinder, der har stået uden for arbejdsmarkedet i årevis, som får problemer oven på en skilsmisse.

»Kvinderne mellem 35 og 45 år er den første generation af kvinder, som er vokset op med, at de skulle have en uddannelse. Samtidig har de fået børn i en sen alder, og mange vælger i en årrække at prioritere familien. Men det stiller dem oftest utroligt dårligt, når de så bliver skilt efter 10 år«, siger hun.

Bedstemor bedre stillet

Advokat Kirsten Skodborg fra Århus har mange skilsmissesager og underviser desuden kvinder i samliv og økonomi.

»Kvinder er i dag ikke bedre stillet økonomisk end deres bedstemødre. De fik endda hustrubidrag ved skilsmisse og dermed en anerkendelse af deres indsats derhjemme. Jeg ville allerhelst kunne sige, at underholdsbidraget kunne afskaffes, fordi vi har ligestilling. Men det har vi ikke,« siger Kirsten Skodborg, der erfarer, at kvinder generelt står økonomisk dårligere end deres ægtefæller efter en skilsmisse.

Derfor mener hun, at fællesejet ved skilsmisse burde omfatte indkomsten, som typisk manden har haft mulighed for at opbygge, mens kvinden har taget sig af familien.

I skilsmissesager deler man familiens formue lige. Men både blandt advokater og juraeksperter diskuterer man i øjeblikket mulighederne for at revidere reglerne om bodeling, så de tager højde for parternes forskellige muligheder for at opbygge en indtægt på arbejdsmarkedet.

Forsørgelsestanken

Professor ved Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, Linda Nielsen, mener, at man skal gå bort fra den forsørgelsestankegang, som ægteskabsloven fra 1925 bygger på. Den tager udgangspunkt i, at kvinden går derhjemme, og at manden tjener pengene til familien.

En ny ægteskabslov skal tage højde for, at familiefællesskabet bygger på, at parterne udfylder forskellige roller, som i perioder gør, at den ene af parterne ikke formelt har en indtægt.

»Vi skal bort fra forsørgelsestanken, hvor man går ud fra, at det er synd for den ene part. Man skal kigge baglæns og se på, hvordan familien har indrettet sit liv. Og hvem det i givet fald kommer til at gå økonomisk ud over ved en skilsmisse,« siger professor Linda Nielsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.