Borgerlig skepsis over for V-forslag om børnepasning

Selv i tilfælde af et borgerligt folketingsflertal får Venstre svært ved at slippe helskinnet igennem med partiets slagnummer om at betale folk for selv at passe deres børn.

Kun Kristeligt Folkeparti tilslutter sig uden reservationer. Både de konservative og Dansk Folkeparti er bekymrede for kommunernes pengekasser, mens CD og Frihed 2000 er lodret imod.

Det fremgik onsdag af Folketingets førstebehandling af Venstres lovforslag.

Venstre foreslår for det første, at kommunerne skal forpligtes til at give forældrene frit valg mellem en kommunal børnepasningsplads og tilskud til en privatordning. Det er noget, der i dag står kommunerne frit for at tilbyde, men som kun nogle benytter sig af. Og sådan et retskrav for hele landets børnefamilier er alle de borgerlige oppositionspartier med på.

Men Venstres forslag om - for det andet - at give kommunerne lov til at tilbyde at give forældre et offentligt tilskud til at passe egne børn står til at få omfanget stækket, også hvis der bliver borgerligt flertal for at gennemføre det.

Den konservative socialordfører, Jens Heimburger, sagde under førstebehandlingen, at hans parti er med på idéen.

- Men vi vil også samtidig påpege, at der bør arbejdes med et samlet loft over det beløb, som kan modtages for egen pasning af sit barn eller flere af sine børn, sagde Heimburger.

Det erklærede Dansk Folkepartis socialordfører, Inge Refshauge, sig enig i. Og hun forlangte også en dokumentationsordning, så der ikke pludselig melder sig en masse forældre, som i forvejen passer deres egne børn for egen regning, og som så pludseligt skal til at have offentlige tilskud.

Venstre lægger op til, at kommunerne selv hver især skal bestemme størrelsen af tilskuddet til hjemmepasning, dog med et loft på 85 pct. af nettoudgiften på den billigste kommunale pasningsplads. Forældre skal heller ikke kunne få sådan et tilskud, hvis de er arbejdsløse og i forvejen går hjemme, ligesom kommunen kun må give tilbuddet om tilskud til hjemmepasning til forældre, som kommunen i forvejen ellers ville kunne tilbyde plads i en offentlig børneinstitution - noget, der skal sikre hånd i hanke med kommunernes udgifter til V-mærkesagen fra sidste valgkamp.

Forslaget om tilskud til egen børnepasning skal tjene til at give både børnefamilier og kommuner mere fleksible valgmuligheder, påpegede Venstres socialordfører, Eva Kjer Hansen. Kristeligt Folkeparti holdt på, at det vil styrke familien.

Den konservative løsgænger, Frank Dahlgaard, rev sine gamle partifæller i næsen, at det aldrig kunne være konservativ politik, at børnepasning var en sag for de offentlige kasser.

Socialminister Karen Jespersen (S) anslog, at V-forslagene alt i alt ville koste de kommunale kasser ekstra to mia. kr.

- Det er på kanten af en parodi på velfærdssamfundet, at folk skulle have penge for at passe deres egne børn, sagde socialministeren.

CD slog sammen med regeringen og venstrefløjen på, at den del af forslaget vil sende kvinderne tilbage til kødgryderne.

- Hvor er Venstres kamp for at afskaffe tilskudssamfundet blevet af, sagde den radikale sundhedsordfører, Anders Samuelsen.

SF så ringe behov for V-forslagene i betragtning af - sagde ordføreren, Thorstein Theilgaard - at kun et par tusinde ud af den halve million børn, der passes af det offentlige, er under privat pasningsordning.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.