Forsvaret overvejer at trække piloter for retten

Forsvarsministeriet overvejer at anlægge erstatningssag mod seks F-16-piloter, der har opsagt deres kontrakt i utide, hvis de ikke betaler sekscifrede opkrævninger, som forsvaret har sendt til dem. F-16 piloter har pligt til at blive en vis årrække i flyvevåbnet efter endt uddannelse, men piloterne har alligevel sagt deres kontrakt op for at få bedre lønnede civile job - primært i SAS.

De seks piloter, der sagde deres stillinger op i 1998, har fået tilsendt opkrævninger på mellem 250.000 og 745.000 kroner, men de nægter at betale.

Ifølge piloternes advokat, Karsten Steen Jensen fra Esbjerg, har Forsvarskommandoen ikke fremlagt relevant dokumentation for kravet. Og under alle omstændigheder mener han, at den langstrakte sagsbehandling på omkring halvandet år i sig selv bør betyde, at forsvaret opgiver at kræve erstatning.

Forsvarskommandoen mener derimod, at regningerne er udskrevet efter helt gængse procedurer.

- Vi har set på, hvor meget det koster os at uddanne en jagerpilot, nemlig 10-12 millioner kroner. Det har vi sat i forhold til, hvor stor en del af deres tjenestepligt de har opfyldt, siger oberstløjtnant Lasse Eiming fra Forsvarskommandoens personelstab.

Han tilføjer, at piloterne burde bede SAS betale regningerne.

- SAS har jo gjort en god forretning ved at få piloter, der er uddannet i flyvevåbnet. Når vi ikke får de arbejdsår, som jagerpiloterne har skrevet under på, at de vil give forsvaret, må vi kræve erstatning, siger han.

Nogle af piloterne er blevet truet med indberetning til Ribers Kreditinformation, hvis de ikke betaler, og ifølge oberstløjtnant Lasse Eiming vil forsvaret anlægge sag, hvis piloterne ikke betaler.

Sagen er nu overdraget til Forsvarsministeriet, men her vil orlogskaptajn Lars Bæhr, der er souschef på personel- og uddannelseskontoret, ikke sige, hvornår ministeriet vil tage konkrete skridt mod de betalingsuvillige piloter.

Forsvaret har som den eneste offentlige myndighed adgang til at pålægge sine ansatte tjenestepligt i et antal år som modydelse for en uddannelse.

Tjenestepligten for F-16 piloter har dog varieret. I perioden 1987-90 skulle de blot forpligte sig til at blive i forsvaret til de var 33 år - svarende til aldersgrænsen for ansættelse som pilot i SAS. Senere lød tjenestepligten på 8 år efter endt uddannelse, men i 1998 blev den hævet til 12 år.

Forsvaret har i flere år lidt under en massiv pilotflugt til SAS, hvor arbejdstiden på årsbasis er mindre og lønnen langt højere. I 1998 fik jagerpiloterne dog et særligt løntillæg, der skulle motivere dem til at blive i flyvevåbnet. /ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.