Venstre parat til at slække indvandrerstop

Venstre er parat til at slække på det nuværende indvandrerstop.

Det skriver partiets formand, Anders Fogh Rasmussen, i sit elektroniske ugebrev.

Fogh Rasmussen understreger, at han er modstander af en direkte ophævelse af indvandrerstoppet, sådan som Dansk Industri direktør, Hans Skov Christensen, har slået til lyd for.

- Jeg er ikke tilhænger af en total ophævelse af indvandrerstoppet. Men det bør være nemmere for kvalificerede udlændinge af få arbejde i Danmark, skriver Fogh.

Samtidig tilføjer han, at har en dansk virksomhed eller institution brug for en bestemt udenlandsk medarbejder, "bør det også være muligt for en sådan udlænding at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark".

- Forudsat at indvandrere selv kan skaffe et arbejde, kan forsørge sig selv og dermed bidrage til det danske samfund, så bør vi byde dem velkomne, skriver Venstres formand.

Fogh Rasmussen understreger, at han som "liberalt menneske" ikke nærer frygt for "det fremmede og de fremmede".

- Tværtimod anser jeg mødet mellem forskellige kulturer for at være spændende og berigende. Derfor går jeg også ind for et samfund, der er åbent for impulser udefra, et samfund, hvor mennesker, varer og kapital kan bevæge sig fri over landegrænserne, skriver han og tilføjer, at forudsætningen for denne åbenhed er, at "statskassen ikke står på vid gab for enhver, der kommer hertil".

Derfor fastholder han sit tidligere forslag om, at det er en forudsætning for at modtage sociale ydelser, f.eks. bistandshjælp, at man har været bosiddende i Danmark i mindst syv år. Reglen om syv års bopæl i Danmark gælder for alle - uanset om de er danske statsborgere eller ej.

- Det betyder altså, at der ikke sker diskrimination, skriver Fogh, der lodret afviser, at forslaget - som påstået - skulle være i strid med grundloven, internationale konventioner og EU-regler. Han henviser i den forbindelse til, at Danmark allerede har en regel om, at betingelsen for fuld dansk folkepension er 40 års ophold i landet.

Venstres formand mener også stadig, at der skal ske "en betydelig stramning af udlændingeloven" for at hjælpe de lokalområder, hvor antallet af udlændinge "simpelt hen er blevet for stort".

- Det er den første og afgørende forudsætning for at få en mere positiv holdning til udlændinge i Danmark og for at få en bedre integration af de indvandrere, som er kommet hertil, skriver Fogh Rasmussen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.