Minister: Boligselskaber skal kunne købe mølle-andele

Boligminister Jytte Andersen (S) vil arbejde på at gøre det lovligt for boligselskaber og foreninger at investere i vindmøller. Det sagde hun i et samråd onsdag i Folketingets energiudvalg.

Samrådet var indkaldt af Enhedslistens energiordfører, Søren Kolstrup, som er yderst tilfreds med ministerens beslutning. Især lægger han vægt på, at selvforsyningstanken styrkes.

- De er afgørende at få slået fast, at foreninger og boligselskaber kan gå på havet og bygge vindmøller i stedet for, at de bygges af store internationale elselskaber, siger Kolstrup.

Spørgsmålet er blandt andet blevet aktuelt, fordi andelsboligforeningen Hyldespjældet i Vridsløselille ønsker at købe andele i Middelgrundens Vindmøllelaug, men ikke kan få lov, fordi vindmølleinvesteringer ikke er med på positivlisten over, hvad boligselskaber må bruge deres penge til. En række store jyske boligforeninger er også parat til at investere i vindmøller.

Foreløbig vil boligministeren bruge foråret til at afklare en række juridiske og økonomiske problemer i sagen. Boligselskabernes indtog på vindmøllemarkedet må ikke betyde nogen konkurrenceforvridning, ligesom der skal være sikkerhed for beboernes penge. Hvordan det sidste sikres er uklart, fordi vindmølleselskaberne arbejder med solidarisk hæftelse, hvor man i princippet risikerer at skulle af med ekstra penge, hvis det går galt.

Politisk kræver en ændring af reglerne, at der skabes enighed mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedlisten og CD, som sammen står bag det forlig, der regulerer boligselskabers sideaktiviteter. Selv om der er tale om et ganske snævert flertal, er Jytte Andersen parat til at bruge det. Og det er kun CD, der tøver.

- Jeg vil ikke afvise ideen, men jeg ser en række komplikationer i den. Og jeg tror ikke, at det vil have nogen større effekt. I virkeligheden ville disse beboere opnå mere, hvis de besluttede, at deres boligselskab udelukkende skulle købe grøn strøm, siger CDs energiordfører, Ebbe Kalnæs, til Ritzau.

Men han understreger, at han vil afvente boligministerens undersøgelser.

- I modsætning til dem, der afviser forslaget på forhånd, har jeg ikke noget ideologisk-religiøst forhold til det, siger han.

En af dem, der på forhånd siger nej, er Venstres ordfører Peter Hansen-Nord.

- Hvad nu hvis de mister penge på det? Så skal et tilskudsberettiget byggeri, der går ind i et tilskudsberettiget projekt, der giver underskud, have tilskud til at dække det underskud. Hvornår stopper vi? spørger han.

En af grundene til, at regeringen er positiv, er formentlig, at der kniber med at få opfyldt målsætningen om, hvor meget af den danske strøm, der i fremtiden skal være produceret af vindmøller. Det er ihvertfald et vigtigt argument for den socialdemokratiske ordfører, Martin Glerups.

- Hvis vi ikke spiller på alle heste, har vi ikke en kinamands chance for at opfylde målsætningen, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.