Mange syge, men ingen influenza-epedemi

Der er ingen influenza-epidemi i Danmark. De nye influenza-tal, som Statens Serum Institut offentliggjorde onsdag, viser, at antallet af syge ikke er steget i forhold til den sidste uge af december og den første uge af januar.

- Der er ingen ændring i forhold til de seneste to uger. Vi ligger på niveauet lige mellem det normale for årstiden og et let forhøjet antal syge. Der er ikke tale om nogen epidemi - kun en presseepidemi, siger laboratorieleder Per Christian Grauballe fra Statens Serum Institut med henvisning til de mange historier, som aviser og tv har bragt i de seneste dage om "dræberinfluenzaen".

Seruminstituttet måler på, hvor mange af de danske lægers konsultationer, der drejer sig om influenza. Det har de seneste tre uger ligget på fire ud af 100 - og er nær det normale for årstiden. Kun en smule forhøjet.

Grunden til de mange skriverier om influenzaen er, at der er en regulær epidemi i landene omkring os. I Sverige, Norge, Finland og Island har en influenza-epidemi tvunget tusindvis af folk i sengen med hoste, feber og ondt i kroppen. I England har mange mennesker også lagt sig med sygdommen, men her er der fortsat ikke tale om en epidemi.

Man inddeler sygdommens hærgen i flere niveauer: Lokalt niveau, som Danmark ligger på i øjeblikket med spredte udbrud. Regionalt niveau, som England befinder sig på med et forhøjet antal tilfælde over hele landet. Og endelig epidemi, som altså gælder de nordiske lande undtagen Danmark i øjeblikket.

Men selv om epidemien hærger i de øvrige nordiske lande er der en god chance for, at danskerne alligevel helt kan slippe uden om en influenza-epidemis svøbe i år, vurderer Per Christian Grauballe.

- Sidste år havde vi nemlig et mindre udbrud af en influenza-lignende virus, som ligner den type, der forårsager mange syge i Norge, Sverige, Finland og Island. Og derfor kan vi måske slippe fri i år, siger han.

Per Christian Grauballe opfordrer lige som flere læger til, at danskerne lader sig vaccinere mod sygdommen. Og det er ikke for sent endnu. Der findes stadig mange portioner vaccine herhjemme, og hvis man skynder sig, så kan man nå at være beskyttet i hvert fald om 14 dage.

- Hvis man nu står og skal på skiferie om 14 dage, så ville det da være dumt ikke at lade sig vaccinere. Så undgår man jo i hvert fald at blive syg lige midt i ferien, siger han.

Hvis man allerede er smittet eller bliver det inden for de første 14 dage, så bliver man syg alligevel, selv om man lige er blevet vaccineret. Man kan henvende sig til sin praktiserende læge om en vaccination, som typisk koster omkring 200 kroner.

Der findes tre typer influenza A, B og C, hvor A-influenzaen, som er over os i øjeblikket, giver de kraftigste symptomer.

Er man en af de uheldige, som rammes af sygdommen, så findes der en ny type medicin, som kan forkorte og mildne sygdomsforløbet. Relenza, der kan fås på recept, kom i handelen herhjemme i september. Medicinen, der skal tages senest 48 timer efter sygdommens udbrud, inhaleres to gange om dagen som pulver. Relenza angriber influenza-virus, hvor den formerer sig, nemlig i luftvejene, og medicinen kan skære i hvert fald en dag af sygdomsforløbet. Desuden mindskes risikoen for, at man smitter andre.

Professor, dr. med. Allan Hornsleth, Rigshospitalet, ser det nye middel som et supplement til vaccinen.

- Vaccine vil også i fremtiden være den vigtigste forebyggende metode. Men dels er der mange, som ikke lader sig vaccinere, og dels kommer mange for sent til vaccinationen. Så Relenza vil være et glimrende middel til terapeutisk andelvendelse, og der er ingen tvivl om, at det nye middel vil forbedre behandlingsmulighederne meget væsentligt, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.