Kamp om førtidspensionister

To organisationer udkæmper en bitter strid om at repræsentere landets førtidspensionister.

De hedder næsten det samme og siger, at de arbejder for samme sag, men de kan ikke døje hinanden.

Landsforeningen for Førtidspensionister og Sammenslutningen af Førtidspensionister står midt i et opgør, som efterlader den gruppe danskere, som begge foreninger ville hjælpe, i dyb forundring.

Nogle tror, at de to grupper hører sammen, og de kan ikke forstå, når de hører de to landsformænd kritisere hinanden.

Over for Jyllands-Posten vil kun formanden for den såkaldte "landsforening" udtale sig. Han retter en række beskyldninger mod sin konkurrent, lederen af "sammenslutningen", Anne-Marie Lien.

»Hun er kun ude på at profilere sig selv. Hun kunne ikke blive øverste leder hos os, og derfor stiftede hun sin egen organisation. Det skader vores sag,« siger Claus Rasmussen, formand for Landsforeningen for Førtidspensionister.

Kort samarbejde

For kun et år siden stod stridens parter sammen for at stifte "landsforeningen" - den første specialorganisation for førtidspensionister herhjemme.

Claus Rasmussen fra Århus blev valgt som landsformand og Anne-Marie Lien fra København som kasserer, men samarbejdet varede kun seks måneder. I oktober gik de to hovedpersoner hver til sit, da Claus Rasmussen forsøgte at ekskludere Anne-Marie Lien.

Ifølge Claus Rasmussen var eksklusionen nødvendig, fordi Anne-Marie Lien havde stiftet en konkurrerende organisation, "sammenslutningen", og dermed optrådt illoyalt mod "landsforeningen".

Anne-Marie Lien afviser den udlægning af sagen, men hun vil ikke kommentere konflikten nærmere.

Tilbage står, at de to foreninger gør krav på at repræsentere samme mennesker, og at de hyppigt optræder i medierne for at tale deres sag.

Forvirring

Embedsmænd i statsadministrationen er forvirrede, fordi de ikke kan vurdere, hvilken forening der er den mest repræsentative. "Landsforeningen" har ifølge egne oplysninger syv lokalafdelinger med i alt ca. 1000 medlemmer, og "sammenslutningen" oplyser, at omkring 2000 førtidspensionister står opført i en række underorganisationer.

Claus Rasmussen mener, at Anne-Marie Lien direkte »modarbejder« ham.

»Hvis jeg har udtalt mig i en radioavis, skynder hun sig at ringe til Danmarks Radio for at fortælle, at hun er den øverste formand. Bagefter ved folk hverken ud eller ind. Den slags gavner ikke de mennesker, som er i klemme i systemet,« siger Claus Rasmussen.

Hovedrysten

De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, var indtil sidste år den eneste interesseorganisation, som repræsenterede danske førtidspensionister. DSI har eksisteret siden 1934 og fungerer som paraplyorganisation for 29 handicapgrupper. Her følger man konflikten mellem de to nye foreninger med hovedrysten.

»Det lyder ikke særlig slagkraftigt, hvis de allerede er blevet splittet. En af grundene til, at vi har haft så stor indflydelse gennem tiden, er at vi har formået at holde sammen og tale med én stemme. Enighed gør stærk,« siger John Møller, formand for DSI.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.