Indsats for job til flygtninge

Et udvalg med repræsentanter fra arbejdsmarkedet og regeringen afleverede i går en række forslag til, hvordan man integrerer udlændinge på arbejdsmarkedet.

Tillidsmænd på landets virksomheder skal uddannes til at påvirke folk til at blive mere åbne og positive overfor flygtninge og indvandrere. Der skal forskes i de økonomiske gevinster for en virksomhed ved at tage udlændinge ind, og danskundervisningen af de fremmede skal forbedres og kædes sammen med arbejdet på en virksomhed.

Det er nogle af forslagene i en omfattende rapport om integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, som et udvalg med repræsentanter fra bl. a. DA, LO og en række ministerier og organisationer i går afleverede til regeringen. Udvalget blev nedsat i november af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for at parterne skulle komme med konkrete bud på, hvordan flygtninge og indvandrere får bedre fodfæste på arbejdsmarkedet.

Blandt forslagene indgår også, at etniske minoriteter skal sluses ind i en ny arbejdspraktik-ordning, der kvit og frit giver en virksomhed mulighed for at ansætte et menneske i to til fire uger for at begge parter kan se hinanden an.

Det foreslås også at styrke forskningen i flygtninge og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Knap hver anden flygtning og indvandrer i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet, og den danske forskning har ikke indtil nu givet et klart billede af grundene hertil, fremhæves det i rapporten.

Arbejdsminister Ove Hygum (S) hæfter sig dog ved, at ledigheden blandt andengenerationsindvandrere er lavere end for deres forældre - omend den stadig er højere end for tilsvarende grupper af danskere.

»Men det tyder på, at opgaven ikke er uløselig,« siger han. Arbejdsministeren bakker en række af udvalgets forslag op. Især brugen af arbejdsplads-praktik-ordningen sætter han sin lid til:

»Det svinger godt med, hvad virksomhederne selv siger, at der er brug for. Man vil gerne have muligheden for at se folk an,« siger Ove Hygum.

Arbejdsministeren er også indstillet på at ændre reglerne, så det bliver muligt at give økonomisk støtte til udlændinge, der har brug for mere danskundervisning - selv om de har længerevarende skolegang med sig fra hjemlandet. I rapporten påpeges det nemlig, at en række mennesker af udenlandsk herkomst har stor brug for bedre danskundervisning - og at det er problematisk, at de ikke kan få støtte efter nugældende regler, hvis de har 12 års skolegang bag sig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.