Krav om stramning fra borgmestre breder sig

Flere radikale borgmestre kræver på linje med deres socialdemokratiske kolleger, at kravene til indvandrere øges.

Også de radikale borgmestre tager nu bladet fra munden og kræver, at indvandrere kan fremvise passende bolig for at få ægtefælle og børn til Danmark. Borgmestrene støtter desuden kravet fra flere socialdemokratiske borgmestre om 100 procent kommunal anvisningsret til almennyttige boliger, så kommunerne kan styre beboersammensætningen og imødegå ghettodannelser.

Den radikale partitop er villig til at kræve dansk statsborgerskab som betingelse for at indvandrere kan få familiesammenføring, men det er langt fra nok for partiets borgmester i Holbæk, Jørn Sørensen.

»Krav om statsborgerskab løser ikke problemet. Jeg ser tyrkiske piger, der søger om statsborgerskab, når de bliver 18 år, tager til Tyrkiet og bliver gift og bagefter søger om at få manden herop. Vi kan bedst beskytte de unge mod tvangsægteskab ved at hæve alderen for familiesammenføring, kræve passende bolig og forsørgelse af ægtefællen,« siger han.

Jørn Sørensen vil også stramme flygtninges muligheder for familiesammenføring.

»Jeg oplevede en irakisk mand, der kom hertil som politisk flygtning. Først kom konen og seks børn herop, og så kom forældrene på 86 og 87 år. Jeg ved ikke, om det er udtryk for den helt store lykke, at de to gamle, der ikke er politisk forfulgte, rives op fra deres hjemland i så høj en alder - jeg synes, det er synd,« siger han.

Den radikale borgmester i Tølløse, Poul Erik Jensen, og kollegaen på Møn, Birgitte Steen Jørgensen, støtter kravet om passende bolig.

Og Poul Erik Jensen er enig med Holbæks borgmester i, at Folketinget efter en grundig diskussion af hele udlændingespørgsmålet bør fastsætte kvoter for, hvor mange flygtninge og indvandrere det danske samfund magter at integrere om året.

På Christiansborg er den radikale udlændingeordfører, Henrik Svane, uenig med sit radikale borgmesterbagland. Han mødes i slutningen af ugen med indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) for at forsøge at nå til enighed om et samlet forslag.

Imens står både Venstre og de konservative klar med en lang række forslag til stramninger indenfor familiesammenføringer.

Som noget nyt vil Venstre begrænse ugifte flygtninges mulighed for at hente en ægtefælle i hjemlandet. Flygtninge, som under flugten, er blevet splittet fra deres familie skal dog fortsat have mulighed for at få familien til Danmark, understreger Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech:

»Vi mener, at retskravet på familiesammenføring for indvandrere skal ophæves, og at der skal stilles krav om passende bolig og arbejde. Det skal også gælde flygtninge, når der er tale om etablering af ny familie,« siger hun og fastslår, at der samtidig skal stilles benhårde krav til danskundervisning.

De konservative arbejder på to forslag til stramninger: En ophævelse af retskravet på familiesammenføring, som indebærer en individuel vurdering. Hvis eksempelvis begge udlændinge har størst tilknytning til deres oprindelsesland, bør familiesammenføringen ske i hjemlandet.

Derudover stiller de konservative forslag om passende bolig som betingelse for familiesammenføring.

»Det er jo noget, de socialdemokratiske borgmestre har slået på, men nu må vi afvente og se, hvad regeringen har med i posen,« siger partiets politiske ordfører Lene Espersen.

Både CD og Kristeligt Folkeparti er skeptiske over for forslagene.

»Det er hovsa-løsninger i stedet for helhedsløsninger. Flygtninge og indvandrere er ofre for en auktionsrunde, hvor de går for laveste bud. Det er beskæmmende,« siger Jann Sjursen med klar afsender til både statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.