Talen vækker skepsis

Hverken højre- eller venstrefløjen er tilfredse med statsministerens nytårstale. Talen indeholdt for megen løs snak, lyder kritikken.

Som reaktion på flere ugers debat og kritik af udlændingeloven forsøgte statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i aftes at komme i offensiven ved at bebude nye stramninger af den lov, som for få måneder siden blev betegnet som verdens strammeste udlændingelov.

Tvangsægteskaber skal bekæmpes, reglerne for familiesammenføringer skal strammes, integrationsarbejdet skal forbedres, og der skal stilles krav til flygtninge og indvandrere om at lære dansk, arbejde eller uddanne sig og »acceptere de værdier, det danske samfund bygger på.«

Regeringen vil om kort tid spille ud med en plan med mere konkrete initiativer og forslag til lovændringer.

Poul Nyrup Rasmussen brugte hovedparten af sin tale til befolkningen på flygtninge- indvandrerproblematikken. Og han lagde ikke skjul på sin indstilling: Mens de franske huguenotter, der flygtede til Fredericia, og hollænderne, der bosatte sig på Amager, bidrog positivt til det danske samfund - er dagens billede af udlændinge et andet:

»Det er et reelt problem, hvis danske familier i deres egen opgang, i deres eget kvarter, i deres egen by, oplever, at de kommer i mindretal, at børnene får problemer i skolen - at de så at sige bliver ofre for en ghettodannelse,« sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Ved Folketingets åbning i oktober bebudede Nyrup en strammere kurs over for tvangsægteskaber, men regeringen er ifølge Jyllands-Postens oplysninger nu rede til en mere generel opstramning af reglerne for familiesammenføringer.

Radikale vil stramme

De radikale er med på at stramme udlændingelovens bestemmelser om familiesammenføringer. Partiets ordfører Henrik Svane vil tage initiativ til, at der også bliver gjort noget ved boligproblemerne. Byrden er fordelt på for få kommuner, der har store koncentrationer af udlændinge:

»Hvis de fire gamle partier i Folketinget ikke kan blive enige om det her, får vi fra nu af og frem til næste folketingsvalg en ulidelig valgkamp med flygtningene som tema - og det vil være til stor skade for integrationen,« siger Henrik Svane.

Nytårstalen vækker da heller ikke begejstring hverken på højre- eller venstrefløjen. Partilederne hæfter sig ved, at Nyrup mangler visioner og statsmandskarakter her ved indgangen til et nyt årtusinde, og talen bærer præg af for megen »løs snak«, lyder kritikken:

Ligegyldigheder

»Det overordnede indtryk er, at her taler en mand, der i den grad er bange for at støde nogen. Resultatet bliver ligegyldigheder. Det er imidlertid tilfredsstillende, at statsministeren omsider erkender, at der er et problem med indvandrere og flygtninge,« siger Anders Fogh Rasmussen, der tvivler på, at Nyrup har mod til at omsætte budskaberne til konkret handling.

Den konservative leder Bendt Bendtsen kalder Nyrup ideforladt:

»Han kryber uden om det hovedproblem, som er gået op for befolkningen: At der kommer for mange udlændinge hertil, som ikke kan klare sig selv,« siger Bendt Bendtsen.

SF's leder Holger K. Nielsen tvivler på, at familiesammenføringsreglerne kan strammes meget uden at man kommer ud i »noget usympatisk«.

»Og man vil stadig have problemerne med integration og boligområderne. Det er overfladisk at tro, at man får stoppet højrefløjens fremmarch ved at stramme lidt på reglerne for familiesammenføring,« siger han.

Holger K. Nielsen undrer sig over, at Nyrup bruger så megen plads på udlændingepolitikken ved årtusindskiftet:

»Det virker meget kortsigtet. Jeg havde hellere set, Nyrup var trådt i karakter som statsmand og formulerede nogle visioner for det næste århundrede,« siger han.

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard påpeger, at Nyrup ikke for alvor vil sætte en stopper for, at der kommer flere udlændinge til Danmark.

»Hvis Nyrup virkelig ville lave noget, der batter, skulle man begrænse den almindelige tilstrømning til Danmark. Der er intet konkret nyt i talen,« siger hun.

Udover de fremmede brugte Nyrup nytårstalen på to temaer: Europa og velfærdssamfundets udvikling. Her gentog Nyrup sit håb om, at danskerne vil være med til at træde ind i det fælles europæiske valutasamarbejde - af hensyn til trygheden og den politiske indflydelse på udviklingen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.