Nyrup varsler udlændinge-stramning
Regeringen vil søge at finde et bredt flertal for en samlet indsats mod Danmarks indvandrerproblemer, der kan række flere år frem i tiden, varsler statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i sin nytårstale.
Indsatsen vil bestå af tre led. Den første bliver en revision af udlændingelovens regelsæt for familiesammenføringer. Revisionen skal, siger statsministeren, kunne holde og blive opfattet som fair af de fleste.
Desuden vil regeringen styrke indsatsen for integrationen af indvandrerne i det danske samfund. Integrationsprocessen skal bygge på et bedre samarbejde mellem kommuner og stat.
"Vi trænger til en kraftig - og rent ud sag også økonomisk krævende - indsats i de boligområder, skoler og daginstitutioner, der står med problemerne i dagligdagen," siger Poul Nyrup Rasmussen.
Historisk linje tilbage i tiden
Han trækker i sin nytårstale en historisk linje tilbage i tiden.
"Danmark har en lang tradition for at være et samfund med plads til folk udefra," siger statsministeren.
Han henviser til indvandringen i det forløbne årtusinde af bygningshåndværkere, Hanse-købmænd, hollandske bønder, kartoffeltyskere, polske roepiger og flygtende franske protestanter - de såkaldte huguenotter.
"Den tids flygtninge og indvandrere er i dag lige så pæredanske som alle os andre. Slår vi op i telefonbogen, vil vi ikke engang undre os over deres navne."
Tonen er blevet skærpet
"Så enkelt er det ikke mere. Tonen er blevet skærpet. Problemerne med. Jeg tror desværre, at vi - måske af angst for ikke at være tolerante nok - har lukket øjnene for en udvikling, som gik den gale vej."
"Det er et reelt problem, hvis danske familier i deres egen opgang, i deres eget kvarter, i deres egen by oplever, at de kommer i mindretal, at børnene får problemer i skolen, og at de så at sige bliver ofre for en ghettodannelse. Det er et reelt problem, hvis danske familier i visse byområder begynder at føle sig som fremmede i deres eget land. Det er et reelt problem, hvis de ikke føler, at der bliver lyttet, og ikke fornemmer, at de bliver hørt," siger statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Han understreger, at der findes masser af udlændinge, som gør en stor indsats i det danske samfund.
"Men der er også grupper,som klart tilkendegiver, at de slet ikke ønsker at være med. At de er ligeglade med vore værdier og grundlag," konstaterer han.
Tre krav
Derfor opstiller Poul Nyrup Rasmussen tre krav til indvandrerne og til danskerne selv.
"Alle skal lære det danske sprog. Alle skal have et arbejde og mulighed for en uddannelse. Alle skal acceptere de værdier, det danske samfund bygger på," siger han.
"Respekten for vores grundlæggende værdier handler ikke om intolerance, og ikke om, at alle skal være ens med samme tro. Den handler om et moderne livssyn og menneskesyn, som dette samfund bygger på for alle dets medborgere," tilføjer statsministeren
Dette er ikke problemer, der kan løses på en dag eller et enkelt år.
"Integration kræver udstrakte hænder fra begge sider. Vi har ikke brug for panikløsninger, som bæres frem af fordomme og frygt. Vi har heller ikke brug for politiske overbud. Det, vi har brug for, er ordentlige, holdbare og brede politiske løsninger," siger Poul Nyrup Rasmussen.
God start på det 21. århundrede
Han konstaterer i øvrigt, at Danmark har sikret sig en god start på det 21. århundrede.
"Vi skal ikke på grund af enkelte fejl og svigt lade os gribe af vrangforestillinger om, at alt er dårligt, og meget er blevet ringere. Sådan er det jo heldigvis ikke med Danmark."
"Det danske velfærdssamfund har fejl og mangler, ja - men det bygger på en ide om, at vi passer på hinanden. Det handler om tryghed, fordi tryghed giver frihed. Det er i sidste ende trygheden der giver Danmark vores internationale konkurrencekraft og reelle frihed. Derfor er trygheden ikke alene et mål blandt så mange andre. Det er selve grundlaget for velfærdssamfundet," siger Poul Nyrup Rasmussen.
Netop derfor benytter statsministeren for anden gang nytårstalen til at argumentere for, at Danmark skal være med i EU's fælles valuta.
"Det vil skabe det bedste og mest trygge grundlag for videreudvikling af det danske samfunds fremtid," siger han.
/ritzau/