HS lukker velfungerende hospital
RIGSHOSPITALET har gennem de sidste 30 år opslugt flere små velfungerende københavnske hospitaler, bl.a. Øresundshospitalet, Ortopædisk Hospital, Finsen Instituttet, Blegdammens epidemihospital og det gamle militærhospital på Tagensvej. Som bekendt er de fire første allerede lukket, og nu er turen så kommet til det gamle militær-hospital, Rigshospitalets Tagensvej-afdeling, hvor man sidst i 70'erne byggede et topmoderne epidemihospital til afløsning for Bleg-dammen. Patienterne stuves nu sammen i den fabriks-lignende betonklods på Blegdamsvej, bygget i bedste DDR-stil, med dårligt indeklima, stress og jag.
Igennem de sidste 30 år har mange små velfungerende hospitalsenheder måtte lade livet, i centraliseringens hellige navn. Efter HS' overtagelse af det københavnske hospitalsvæsen er udviklingen fortsat med flytning af afdelinger mellem hospitalerne. Men flytninger inden for hos-pitalsvæsenet resulterer hver gang i tab af viden og erfaringer, da mange ansatte vælger ikke at flytte med afdelingen.
Der skabes også mange frustrationer for personalet, der hele tiden mærker det kolde sus fra den evige omstillingsvind, der løber ud fra management-drengenes kontorer. Der tænker man kun i omstilling, centralisering, decentralisering, registrering, dokumentation, effektivitet, udlicitering, byggeplaner og en masse amerikansk inspirerede udtryk fra et eller andet business college.
SMÅT ER GODT, og det der efter min opfattelse kendetegner et lille hospital, som Rigshospitalets Tagensvej-afdeling, er nærhed, trivsel, overskuelighed og engagement samt gode fysiske rammer. Gamle træer og små haver med bænke og borde benyttes forår og sommer i rigt mål af både patienter og pårørende.
Det, at personalet på tværs af alle personalegrupper kender, hilser på og respekterer hinanden, repræsenterer en værdi, der ikke kan måles på et skema, men som patienter og personale får et stort udbytte af. Patienterne føler, at rammerne er gode og trygge, og de ser hele tiden kendte ansigter. For personalet giver det et godt arbejdsmiljø i en glad og positiv hverdag, hvor man hjælper og støtter hinanden, også på tværs af de forskellige faggrupper.
Disse fakta er stærkt undervurderede og oversete i Borgerrepræsentationen, Frederiksbergs kommunalbestyrelse, hos Finansministeriets embedsmænd, HS-bestyrelsen, HS-direktionen, Rigshospitalets direktion samt center- og afdelingsledelser på Rigshospitalet. Var der en, der sagde, at for mange kokke fordærver maden. De fortsætter derfor fejltagelserne og lukker nu et velfungerende hospital på Tagensvej.
PÅ TAGENSVEJ ligger bl.a. epidemi-afdelingen, der for 20 år siden flyttede ind i et topmoderne "epidemihospital" bygget efter alle kunstens regler. Denne afdeling er udset til at skulle flytte ind i en af Rigshospitalets ældste bygninger fra starten af dette århundrede, den tidligere hudafdeling ved Fælledparken.
Bygningen skal bygges om, og arkitekterne lagde ud med at tegne isolationsstuer uden vinduer og med for dårlige adgangsveje. Arbejdstilsynet har nu været ude med et påbud om, at ombygningen skal betragtes som en nybygning. Det betyder i praksis, at alle patientstuer, toiletter og badeværelser skal udformes, så alle løft, forflytninger og pleje kan foregå uden unødige belastninger. Der skal være god plads!
For at få plads til de resterende afdelinger fra Tagensvej-afdelingen, skal der ske flytning af eksisterende afdelinger internt på det store Rigshospital, hvor der i forvejen er pladsmangel, selv om klovnen Ronald McDonald vil sponsorere et nyt børnehus. Nu må vi se, om de får det bygget, for Rigshospitalet glemte, at der er lavet lokalplan for området. Men det kan vel ordnes over et frokostmøde.
VED AT LUKKE Tagensvej- området for patienter, får Rigshospitalet en mulighed for at sælge ud af arvesølvet. Planen er, at man ved at stuve patienterne sammen i betonbunkeren på Blegdamsvej får mulighed for at sælge en del af grunden på Tagensvej. Men hvem vil købe den, og hvad kan et kun 20 år gammelt epidemihospital bruges til?
Har man tænkt sig at rive bygningerne ned, og kan man overhovedet få penge for bygningerne? Hvad kan man spare på driften? De to første spørgsmål må stå åbne. Hvad angår driften, er planerne urealistiske. For portørområdets vedkommende betyder det en halvering af mandskabet. Vi har ikke kunnet få et beregningsgrundlag fra direktionen, der godtgør denne drastiske nedskæring.
Uden held har vi advaret og argumenteret imod denne kraftige nedskæring. Her på det sidste er man i de forskellige centre blevet bekymrede, men hvor skal de finde penge til flere portører? Vi er sikre på, at direktionen og centrene bliver overraskede, når overflytningen er gennemført, og de opdager, at de elevatorer og adgangsveje, der i dag er kraftigt overbelastede, får en ekstra belastning. I dag er det ikke ualmindeligt at vente 15-30 minutter på en elevator i højhuset.
SELV OM TO ud af tre professorer på epidemi-afdelingen og mikrobiologisk afdeling er enige om, at vi endnu ikke har set de sidste epidemier fløjet ind i Danmark, har HS' ledende organer besluttet at tage chancen.
Uagtet truslen om epidemier fra den forhenværende østblok og presset fra flygtninge i den tredje verden og med de risici det indebærer, har de uden at ryste på hånden truffet beslutningen: Danmarks eneste, knapt 20 år gamle epidemihospital skrottes og erstattes af en infektionsmedicinsk afdeling i et utidssvarende byggeri, hvor man går på kompromis med den hidtidige standard og sikkerheds foranstaltninger. Det kan blive dyrt.