Sikringen

Man tror, det er løgn."

Teksten på den 28-årige Jespers hvide T-shirt giver mening.

Som han sidder i sofaen og smiler venligt, virker det ikke rigtigt, at Jesper har begået en voldsom forbrydelse.

Iklædt træningsbukser, kondisko og cigaretter virker alt under kontrol.

Men Jesper har slået et andet menneske ihjel med en kartoffelkniv. Inden længe håber han at få lægernes ord for, at han ikke er farlig.

Indtil videre er han placeret bag muren på Amtshospitalet Nykøbing Sjælland.

Den høje mur omkranser en verden af vold og uhygge.

Inde bag de låste døre afsoner landets 30 farligste mænd deres straf for voldsomme angreb mod andre menneskers liv.

Samme sted forsøger velmenende læger, lærere og personale at tøjre sind ude af kontrol og sætte plaster på både fysiske og psykiske sår.

Mændene bag de gule mure er alle vurderet som for farlige til at kunne være indespærret i landets fængsler eller lukkede psykiatriske afdelinger.

Smukke bygninger

De gule mure ligger gemt af vejen bag smukke, gamle bygninger, der spredt over det store parklignende areal tilsammen udgør Amtshospitalet Nykøbing Sjælland. På det lille vejskilt står "Enggården", men den særprægede, bastante bygning er bedre kendt som "Sikringsafdelingen".

Eller bare Sikringen.

Nogle kalder stedet for "Helvedes forgård".

I de 30 enerum bor personer, som for manges vedkommende har fyldt avisernes overskrifter for deres ofte meget voldsomme og brutale forbrydelser.

Her bliver de boende.

Ingen forlader Danmarks bedst sikrede anstalt, før domstolene og lægerne siger god for det. Ikke siden 1963 har patienter haft held til at flygte fra området. Det var før, Sikringen i 1981 kom i et nyt, totalt sikret byggeri.

»Det kendetegner alle patienter på sikringsafdelingen, at de først og fremmest er meget syge og meget farlige. Derfor er de 100 procent lukket inde,« fastslår administrerende overlæge Bjørn Kaldan.

Straks ved modtagelsen fjernes enhver tvivl om, at man kun kommer ind eller ud, efter at der er givet lov.

Kun én indgang

Der er kun en eneste indgang i det store byggeri. Bagvæggen er beklædt med skærme, der gengiver den omkringliggende verden i sort/ hvid set gennem øjnene i de mange kameraer, som overvåger enhver bevægelse på området.

Før der er adgang til de tre afdelinger med hver ti patienter, skal man sluses igennem to døre, som aldrig åbnes på samme tid. De kan ikke lukkes op med nøgler.

Indenfor er der helt stille.

Det er helt afgørende, forklarer Bjørn Kaldan:

»Livet på sikringsafdelingen skal helst være røvkedeligt. Alt skal være skemalagt, og der må intet uforudsigeligt ske. Når man har kaos indeni, har man særligt brug for ro og forudsigelighed i sine omgivelser.«

Omgivelserne på afdelingerne er derfor lyse og venlige, og de er med til at skabe et behageligt miljø for patienterne, som holdes isoleret fra omverdenens påvirkninger. På væggene hænger billeder uden glas, og for vinduerne hænger lyse gardiner. Vinduerne er af lakeret betonglas og næsten ubrydelige. Skulle det ske, at et blev smadret, så falder det ikke ud, ligesom en alarm fortæller, hvor en patient er ved at bryde ud.

Patienterne kan i de fleste dagtimer selv vælge, om de vil opholde sig bag en låst dør inde på deres 12 kvadratmeter store værelse, eller om de vil låses ud i opholdsstuen med fjernsyn, spil og aviser. Værelserne kan patienterne selv være med til at indrette efter nærmere fastsatte regler. Eksempelvis må ingen ledninger være over 15 centimeter - det forhindrer nogen i at hænge sig i dem.

Bliver isoleret

På visse tidspunkter af dagen bliver patienterne dog isoleret - nogle mere end andre.

En enkelt patient har gennem otte år kun forladt sit værelse for at gå på toilet.

Andre trisser hvileløst op og ned ad den lange gang for at få styr på tankernes vrimmel.

Altsammen bliver det nøje overvåget af personalet, der observerer enhver ændring i adfærden.

»Går en patient en dag hurtigere eller langsommere end normalt, bliver vedkommende normalt låst inde på sit værelse, eller vi snakker grundigt med ham. Og bliver en dør knaldet i, stiller vi os ikke tilfredse med, at det kunne være vinden. Det kan være tegn på et karakterskifte,« siger Bjørn Kaldan.

På sikringsafdelingen slås man heller ikke for sjov.

I det hele taget forløber de fleste dage ganske roligt efter et nøje fastlagt program.

Fra klokken 12.30 og præcis 25 minutter frem kan patienterne indtage frisk luft i gården, der er omkranset af en syv-otte meter høj mur. På grund af den kraftige hældning på murens top med den glatte overflade anses det for umuligt at gøre brug af et reb til at komme om på den anden side.

Gårdturen foregår umiddelbart efter middagsmaden. Til middag serveres der varm mad; om aftenen kold. Det er ofte ved måltiderne, at tanker og følelser kan føre til uroligheder. Mange af patienterne har svært ved at være i selskab med flere mennesker på én gang, og enkelte indtager derfor deres måltider på værelset, fortæller Bjørn Kaldan.

Bstikket er talt

Kun plasticbestik er til fri afbenyttelse, mens der til måltiderne udleveres rigtigt bestik, som er nøje optalt.

Mangler der en kniv eller en gaffel, isoleres patienterne straks på deres værelser, indtil det forsvundne er fundet.

Denne dag står menuen på stegt lever.

Og alt forløber roligt.

At det fælles univers forekommer så stille, er også resultatet af en kraftig medicinsk behandling, der sammen med den psykologiske påvirkning er de vigtigste redskaber til at opretholde den mentale balance, forklarer Bjørn Kaldan.

»Medicin spiller en vigtig rolle. Patienterne er møghamrende syge, de fleste kronisk skizofrene. De slås med hallucinationer, indre stemmer og tvangstanker. Nogle har ikke været i medicinsk behandling før, mens andre har prøvet forskellige behandlinger. Når vi finder den rette behandling, er det ofte en del af hjælpen.«

Når der en gang imellem opstår uro, kan det til gengæld være ganske voldsomt, og flere blandt personalet er blevet fysisk overfaldet. I disse tilfælde står en fastboltet seng på stue-0 klar, hvis det er nødvendigt at fiksere patienten. Men oftest benyttes sengen på patienternes egen anmodning, hvis tankerne er ved at løbe løbsk.

Det kan ske både dag og nat.

Om natten - der starter klokken 22.30 - er et toiletbesøg under opsyn den eneste undskyldning for at forlade værelset, og kun en patient ad gangen får lov.

Hverken patienterne eller personalet skal bekymre sig om flugtforsøg eller om at sende patienterne videre i det psykiatriske system, oplyser Bjørn Kaldan.

»Vi er ikke selv herre over indlæggelser og udskrivninger, og når patienterne ender her, er det fordi de ikke kan være noget andet sted, så vi kan lige så godt lade være med at forsøge at sende problemerne videre.«

Holdes aktive

I stedet kan personalet bruge tiden og kræfterne på at holde patienterne aktiveret såvel fysisk som mentalt. Et hold af ergoterapeuter, lærere og socialrådgivere underviser dagligt i dansk, idræt og det at være sammen med andre mennesker. Næsten al undervisningen er ene-undervisning.

»Der er aldrig nogen, som hører om det arbejde, vi laver for at undervise patienterne. Næsten hver dag har vi en lærer på afdelingen for at undervise i hovedsagelig dansk på forskellige niveauer,« siger dansklærer Lis Ingemann.

Patienterne kan efter aftale også benytte den lille gymnastiksal og et stort værksted, hvor det er muligt at tjene lommepenge ved at påmontere antennedele til brug på en lokal virksomhed og putte plastic-kiler i pakninger.

Der skal syv af hver farve i pakken, og der er fem farver.

Så har man tjent en krone.

Men arbejdet i værkstedet skyldes i lige så høj grad muligheden for adspredelse, som det drejer sig om penge, fortæller patienterne.

Pengene er der alligevel ikke meget at bruge til på Sikringen.

Jens Ulrik Petersen, der hører til personalet, forklarer, hvor vigtigt beskæftigelsesmulighederne er for patienternes udvikling:

»Vores vigtigste opgave er at udstikke nogle faste rammer for patienterne. De må ikke brydes, og der bliver slået hårdt ned, hvis det bliver forsøgt. Men rammerne kan vi udvide efterhånden, og der er beskæftigelsesmulighederne et vigtigt redskab. Vi skal gradvist træne dem til at kunne klare flere og flere indtryk fra omverdenen,« siger han.

5-6 år i gennemsnit

Men det kan tage lang tid at lære patienterne at færdes i et samfund uden at skulle benytte sig af vold. Meget lang tid.

Fire patienter har været på Sikringen i mere end 12 år.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 5-6 år, og fra Sikringen udskrives man ikke til gaden, men til andre steder i det psykiatriske eller retspsykiatriske system.

For mange patienter kan det efter flere år på Sikringen være en uovervindelig udfordring at blive fri for afdelingens stærke mure. Der er flere eksempler på sindssyge kriminelle, som har begået nye forbrydelser bare for at komme tilbage til Nykøbing Sjælland.

På flere områder er det indespærrede liv på Sikringen at foretrække frem for et ophold i et fængsel, mener Jesper.

»Vi får ikke bedre faciliteter end her. Værelserne er store og fine, vi får god mad, og personalet er bedre end i fængslerne,« fortæller han.

Indtil for nylig husede Sikringen dobbeltmorderen og voldtægtsforbryderen Naum Conevski, der er blevet betegnet som en af landets allerfarligste.

I dag bor en kun 16-årig københavner på Sikringen, efter at han har dræbt en vietnamesisk massagepige og forsøgt at dræbe hendes to veninder med knivstik i halsen.

Også en iraner, der bl.a. har dolket en psykologi-studerende ihjel, er spærret inde på afdelingen på ubestemt tid.

»Han er dødsens-farlig,« forklarer Bjørn Kaldan:

»Men det kan være vanskeligt at vurdere farlighed. Her er folk meget uens i forhold til fanger i et fængsel. Hos langt de fleste falder uroen og farligheden i det øjeblik, de kommer inden for dørene.«

Psykisk belastning

Men netop visheden om aldrig at vide, hvornår man igen kan forlade stedet, er en tung psykisk belastning, mener den 28-årige Jesper.

Det er ham, der har dræbt et andet menneske med en kartoffelkniv. Han håber snart at få lægernes ord for, at han ikke er farlig:

»Den tidsubestemte straf er belastende. Jeg kan ikke sætte en dato på, hvornår jeg er fri. Jeg tænker tit på, om min familie og mine venner har glemt mig, når jeg engang kommer ud,« fortæller Jesper.

På Sikringen sidder i øjeblikket otte sindssyge kriminelle, som en domstol har erklæret uegnede til fængsels-straf. De kan kun udskrives gennem en domstolskendelse. Enkelte er anbragt til mentalobservation.

Andre patienter sidder på Sikringen efter det farlighedsdekret, som Justitsministeriet med Retslægerådets vurdering har udarbejdet med hensyn til særligt farlige. Kun Justitsministeriet kan give tilladelse til, at de udskrives.

Navne på nuværende patienter er ændrede, men redaktionen bekendt.