Usædvanligt morfinforbrug på Plejebo

Beboerne på det københavnske Plejebo fik øjensynligt en behandling, som ikke tåler sammenligning med alle andre danske plejehjem.

Politiet har på begæring af forsvarsadvokat Thomas Rørdam fået foretaget en undersøgelse af det århusianske plejehjem, Langenæsbo. Den viser imidlertid, at det er muligt at behandle alvorligt syge gamle uden store doser morfin.

Siden Retslægerådet for nylig rettede en usædvanlig hård kritik mod behandlingen af 20 beboere på Plejebo, er der blevet spekuleret i, om sagen blot er udtryk for den generelle standard herhjemme.

Ifølge en dommer, der har behandlet den store kriminalsag for lukkede døre, er det »utroligt vigtigt at gøre sig klog på«, om beboerne på det københavnske plejehjem fik en behandling, som adskiller sig fra det almindelige:

- Er det snarere reglen end undtagelsen, at læger og plejepersonale udskifter gamle menneskers medicin med smertestillende Ketogan-stikpiller?

- Ville noget dansk plejehjem kunne undergå et tilsvarende service-eftersyn fra Retslægerådets medicinske professorer uden at dumpe med et brag?

- Og er det således tilfældigt, at det blev en 34-årig plejehjemsassistent fra Tåstrup og en 51-årig praktiserende læge fra Hellerup, som endte i suppedasen?

At dømme ud fra Langenæsbo tilsyneladende ikke.

Et lighedspunkt

Det var en mand til en tidligere medarbejder på det århusianske plejehjem, som udløste undersøgelsen. Han undrede sig over, hvordan 24 ud af 47 beboere kunne dø i løbet af 1994. Derfor kontaktede han Thomas Rørdam, der er forsvarer for plejehjemsassistenten.

Den københavnske stjerneadvokat så en mulighed for at gennemhulle politiets påstand om, at Plejebo skulle være noget særligt. Imidlertid var den høje dødelighed også eneste lighedspunkt mellem de to plejehjem.

For efter at embedslæge i Århus, Kate Runge, havde gennemgået samtlige dødsattester, lægejournaler og interne papirer fra Langenæsbo kunne hun i en hidtil ukendt rapport konkludere, at der ikke var tale om nogen "jysk Plejebo-sag".

På nær en enkelt beboer, som var død af et brækket lårben efter en ulykke, var der en naturlig forklaring på alle 24 dødsfald: Fire som følge af kræft, seks af hjerte- og lungesygdom, fem efter hjerneblødninger, tre af lungebetændelse og fem beboere på grund af alderdom.

Forskelle

Hvad helbred og alder angår, ligner klientellet på de to plejehjem hinanden til forveksling. Men i modsætning til Plejebo var forbruget af morfin på Langenæsbo "beskedent". Kun to beboere fik Ketogan-stikpiller. Plejebo kritiseres skarpt af Retslægerådet for en "lemfældig og liberal" omgang med netop dette lægemiddel.

Allerede i 1990 afskaffede århusianske plejehjem - i modsætning til Plejebo - de såkaldte akut-kasser. Herefter var det ikke længere tilladt at have depoter med medicin. Hver beboer fik ordineret sin egen medicin, og når de døde, blev det resterende afleveret på apoteket.

Endelig er der de lægelige forhold. På Plejebo var systemet, at det var én fast tilknyttet læge, som servicerede hele plejehjemmet. På Langenæsbo var det 18 forskellige praktiserende læger, som tog sig af de 24 beboere.

Ifølge embedslæge Kate Runge tyder undersøgelsen på, at omstændighederne på Plejebo har været unormale:

»Jeg mener ikke, at man kan generalisere ud fra Plejebo. For sådan ser verden i hvert fald ikke ud på Langenæsbo«, siger Kate Runge.

Hendes gennemgang af dødsattester, lægejournaler og interne papirer svarer til den øvelse, som stadslægen i København i sin tid foretog på Plejebo. Det mundede ud i, at politiet i København sigtede plejehjemsassistenten for 22 tilfælde af mord og lægen for uagtsomt manddrab og grov forsømmelse i tjenesten.

Drabssigtelsen mod plejehjemsassistenten er nu frafaldet, men statsadvokat Karsten Hjorth overvejer for tiden, om de to kvinder skal tiltales efter andre paragraffer.

Lægesag trækker ud

Plejehjemsassistentens skæbne ventes afklaret inden månedens udgang, mens spørgsmålet om lægen vil trække længere ud. Hendes forsvarer, Steen Bech, har allieret sig med en lægelig konsulent, der skal gennemgå hele materialet en gang til.

Formålet er at afklare, om Retslægerådet har forholdt sig til den virkelige verden på danske plejehjem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.