Den onde konservative cirkel

Den konservative jagt på den åbenmundede, anonyme "flue" fortsætter med uformindsket styrke.

Siden den 22. december, hvor "fluen" i Aktuelt kunne berette om den fugtige og livlige julefrokost, har der været kø ved håndvasken i Det Konservative Folkeparti. Samtlige adspurgte gruppemedlemmer har skarpt fordømt lækagen, selv om skribenten enten var tilstede eller er blevet usædvanligt grundigt orienteret af en eller flere af de tilstedeværende.

Nu er partiledelsen så ude med den helt store fluesmækker, og truer med bål, brand og eksklusion, når - eller hvis - personen bag fluen bliver afsløret. Hvor man skal lede efter denne er folketingsgruppens næstformand, Pernille Sams, ikke i tvivl om:

»Jeg har intet belæg for at mistænke vores medarbejdere for at være illoyale. Det må være en af politikerne,« sagde hun forleden.

Og nu har partiformand Poul Andreassen meddelt, at vedkommende efter hans mening ikke skal genopstilles for partiet ved næste folketingsvalg.

Sagen truer med at udvikle sig til endnu et eksempel på den særlige evne, som partiet har til at forlænge og forstærke egne problemer. I stedet for at lægge sagen "død", stiller folketingsmedlemmer og partiformand beredvilligt op foran TV-kameraer, og bidrager på den måde til at fastholde fokus på noget, der intet har med politik at gøre.

For hovedproblemet er måske ikke, at "fluen" lækkede beretningen fra julefrokosten. Mere alvorligt er det nok, at stemningen i partiet gjorde, at julefrokosten forløb som beskrevet, og som i det store hele bekræftes - anonymt - af flere gruppemedlemmer.

Selv om "fluen" i juledagene lagde beslag på mange konservatives tanker, trænger et langt mere alvorligt emne sig på.

Trods det faktum, at den politiske "hovedfjende" - Socialdemokratiet - står historisk svagt i meningsmålingerne, og i øjeblikket ser ud til at blive noget nær halveret ved det kommende folketingsvalg, profitterer Det Konservative Folkeparti ikke på denne vælgervandring. Tværtimod.

Vælgerne har på deres rejse mod højre i dansk politik valgt en rute, der går uden om de konservative, og først gør ophold ved partiet Venstre.

Ifølge samtlige meningsmålinger kan det sårede konservative parti endda imødese yderligere tilbagegang i forhold til "øretæven" ved folketingsvalget i marts, da man vinkede farvel til 11 mandater og godt 40 pct. af vælgerne.

Vælgerne siver fra partiet

Partiets landsråd i november havde end ikke blot en midlertidig effekt. Mediefokus på et parti løfter normalt tilslutningen i målingerne, men i de konservatives tilfælde udeblev reaktionen.

Realiteten er, at der stadig er trængsel ved bagdøren. Vælgerne siver ligeså stille, men konstant fra det parti, der for fem år siden stod i spidsen for landets regering.

Endnu mere skræmmende for partiet kan den omstændighed være, at samtlige meningsmålinger forud for sidste valg snød de konservative. Målingerne viste godt nok konservativ tilbagegang, men knap nok antydningen af det katastrofale omfang, som valgnederlaget rent faktisk fik. I partiet går spekulationerne derfor på, om man kan stole på de senere prøvevalg, hvor den konservative folketingsgruppe "blot" står til en yderligere reduktion på to-fem mandater. Læren fra valget i marts er nemlig klar: Det kan sagtens gå endnu værre, hvis målingerne atter overvurderer opbakningen.

Internt i partiet får forløbet efter aftalen om finansloven en pæn del af skylden for de øjeblikkelige problemer. Mens Venstre fremstod som dét borgerlige parti, der reelt havde indgået forliget med regeringen, gerådede de konservative - i fuld offentlighed - ud i et bittert opgør om hvem, der skulle have æren for et par delresultater.

Ved indgangen til 1999 tegner det til, at partiet har valgt at snuppe et par omgange mere i den onde cirkel, alt i mens "insektbekæmpelse" synes at have ledelsens førsteprioritet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.