Behov for en overdommer

Trenden vokser sig stærkere i store dele af verden.

Den enkelte borger vil have mulighed for at kunne udfordre myndighederne - staten - hvis han eller hun føler sine rettigheder knægtet.

Dagens Sonar-måling dokumenterer, at trenden også er stærk i Danmark:

Seks ud af 10 danskere ønsker en instans, som de kan gå til, når de føler deres rettigheder undermineret af enkeltlove.

På Christiansborg har garvede parlamentarikere bidt mærke i trenden.

Tillid til politikere dalet

Meningsmålingen fra Sonar passer perfekt ind i det billede, som udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) har dannet sig af udviklingen herhjemme og internationalt de senere år.

Han sammenfatter sine iagttagelser på denne måde:

»I gamle dage ville man jo sige, at Folketinget udøvede det suveræne skøn. Folketinget havde magten og æren, og Højesteret skulle være meget forsigtig med at komme ind med noget jura og omgøre Folketingets afgørelser. Men i de senere år er der blevet større tillid til en domstolskontrol end tidligere. Man kunne også vende det om og sige, at tilliden til, at parlamentarikerne altid finder de rigtige løsninger, er blevet mindre.«

Uden for Danmarks grænser kan mange borgere hente hjælp hos en forfatningsdomstol, når de ønsker en domstolskontrol af parlamentarikernes afgørelser.



Grundlov til tiden



I mange lande er forfatningsdomstolen en af de afgørende institutioner i forfatningen. Det gælder også for de mange ny demokratier i det tidligere kommunistisk dominerede Østeuropa. I årene efter Berlin-Murens fald blev forfatningsdomstole således indarbejdet som et vigtigt instrument i forfatningerne i de nye demokratier.

Også i den sydafrikanske forfatning, som mange jurister og statsretseksperter anser for at være den mest demokratiske i verden, udgør bestemmelserne om forfatningsdomstolen et centralt kapitel.

Forskellige roller

Forfatningsdomstolene kan være mere eller mindre udfarende.

I nogle lande kan en sag blive taget op af forfatningsdomstolen, hvis f.eks. en gruppe borgere føler, at parlamentarikerne har gennemført lovgivning i strid med deres rettigheder.

I andre lande kan forfatningsdomstolen selv tage initiativet.

Herhjemme har vi ingen forfatningsdomstol.

Endnu.

Men da dommerne i Højesteret i begyndelsen af 1998 afgjorde den historiske retssag mellem en gruppe EU- modstandere og statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), mente mange kommentatorer, politikere og statsretseksperter, at Danmark var kommet et skridt nærmere en forfatningsdomstol.

Selv om EU-modstanderne ikke fik medhold i, at Maastricht-traktaten var i strid med grundloven, var selve gennemførelsen af retssagen historisk. Den gjorde for alvor højesteretsdommerne synlige som vogterne af den danske forfatning.

Blandt partierne på Christiansborg var der udpræget tilfredshed med den udvikling. Og i dag er der også stor enighed om, at Højesteret skal gå videre.

»Med sagen om Maastricht-traktaten påtog Højesteret sig opgaven som forfatningsdomstol. Det var positivt, og den udvikling bør fortsætte,« siger næstformand i Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl.

Opgave for Højesteret

Stort set hele det politiske spektrum ønsker at give danskerne bedre mulighed for at få afprøvet, om deres grundlovssikrede rettigheder undermineres af ny lovgivning.

Politikernes forslag er, at Højesteret fremover skal fungere mere aktivt som forfatningsdomstol.

»Kun hvis Højesteret ikke havde reageret i EU- sagen, havde det været relevant at etablere en egentlig forfatningsdomstol,« siger lederen af Kristeligt Folkeparti, Jann Sjursen.

Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, mener, at den nye og mere aktive rolle for Højesteret bør præciseres i grundloven. Han foreslår samtidig, at den enkelte borger skal kunne rejse en sag, hvis han eller hun føler, at der er vedtaget lovgivning, som krænker forfatningen.

Også selv om borgeren ikke direkte berøres af lovgivningen.

Uenige jurister

Blandt landets topjurister er meningerne delte.

Dr. jur., professor i statsforfatningsret Henning Koch, Københavns Universitet, mener, at spørgsmålet om kontrol med lovgivningsmagten er det væsentligste punkt overhovedet i forhold til en kommende ændring af grundloven.

»Det griber dybt ind i folkestyret. Den nuværende tavshed i grundloven er larmende og alene udtryk for, at man ikke har kunnet nå til enighed ved tidligere grundlovsændringer. Tavsheden betyder, at det overlades til den tilfældige magtpolitiske udvikling, hvem der skal bestemme,« siger han.

Henning Koch ønsker at gøre grundloven mere klar:

»Den juridiske kontrol med lovgivningsapparatet skal naturligvis være reguleret i grundloven, så folket selv har besluttet, hvordan det skal være. Politikerne skal ikke være enefortolkere,« siger han.

Selv om Højesteret slog ind på en ny linie med EU- sagen, mener Henning Koch ikke, at Højesteret fremover skal fungere som forfatningsdomstol:

»Der er snarere brug for et forfatningsråd eller en forfatningsdomstol, der kan afprøve lovgivningen, efter at den er vedtaget, men før den træder i kraft,« siger Henning Koch.

Højesteret god nok

Professor i forvaltningsret, dr. jur. Steen Rønsholdt, Københavns Universitet, mener godt, at Højesteret kan fungere som forfatningsdomstol:

»Højesteret har anlagt en langt mere aktivistisk og åben linie de senere år, og det giver anledning til optimisme. Vi er et lille land med en lille retskultur, og der er ikke grund til at lave endnu en overbygning,« siger han.

Steen Rønsholdt forudser, at hvis ikke Højesteret selv vælger at spille en aktiv rolle fremover, vil internationale domstole tage over.

»Højesteret har indset, at hvis den ikke bliver mere åben og aktiv, vil EU-domstolen og menneskerettighedsdomstolen bare tage over, også i spørgsmål, der vedrører Danmark,« siger han.

Fungerer allerede

Højesteretspræsident Niels Pontoppidan fremhæver, at Højesteret allerede fungerer som en forfatningsdomstol, der overvåger, om grundloven overholdes.

Han opfordrer politikerne til at tænke sig godt om, inden de opretter en ny forfatningsdomstol.

»Der er intet i vejen for, at Højesteret afprøver flere sager, men udviklingen må afgøre, om Højesteret skal være mere aktiv.«

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.