Færre, men mere alvorlige øjenskader

Langt færre mennesker kom i år til skade med fyrværkeri, viser en rundringning til landets 14 øjenafdelinger. Men modsat tidligere er de indlagte kommet mere alvorligt til skade. Værst ramt er to unge mænd indlagt på Rigshospitalet i København og to unge indlagt på Aalborg Sygehus.

Ifølge overlæge John Thygesen på Rigshospitalets øjenafdeling, der har foretaget rundringningen fredag formiddag, er i alt 16 indlagt med øjenskader. Sidste år på samme tid gjaldt det 31 mennesker.

"Det er glædeligt, at der er sket en betydelig reduktion i antallet af indlagte. Desværre må vi samtidig konstatere, at skaderne er mere alvorlige," siger John Thygesen til Ritzau.

Det er stadig unge mænd i alderen fra 18- til 40 år, der oftest kommer galt afsted. 14 af de 16 indlagte er mellem 18 og 40 år.

"Jeg ville ønske, at de voksne ville begynde at bruge beskyttelsesbriller. Vi kan jo se, at kampagnerne for beskyttelsesbriller har påvirket børnene meget og at vi derfor, modsat tidligere, næsten ikke får børn indlagt med øjenskader," siger John Thygesen.

Blandt de indlagte er der dog to otte-årige. De blev begge som tilskuere tilfældigt ramt af fyrværkeri.

De værste øjenskader ramte fire unge indlagt på henholdsvis Rigshospitalet i København og Aalborg Sygehus. To af de unge fik natten til fredag fjernet et øje, mens de to andre var indlagt med brud på øjenhulen og flækket øje.

De 16 tilskadekomne kom galt afsted med raketter, kanonslag, romerlys og nødblus. Lovlige raketter var sammen med ulovlige kanonslag skyld i flertallet af ulykker.

"En del af ulykkerne med raketter kunne undgås, hvis lunterne var sikrede, så raketterne ikke kunne antænde i samme øjeblik, der sættes ild til dem," siger John Thygesen.

Foruden de 16, som kom til skade nytårsaften og nat, var der i dagene op til nytår flere alvorlige ulykker med ulovligt fyrværkeri. Natten til torsdag mistede en 23-årig således synet på begge øjne, da han kom til skade med en Chrysantemumbombe.

Nytåret kostede også flere mennesker alvorlige skader på hænderne. Alene i København udførte lægerne fem større operationer på hænder.

De alvorlige håndskader skyldes ifølge kampagneleder for "Kampagnen til forebyggelse af fyrværkeriskader", Niels Jørgen Søndergaard, et ganske bestemt stykke fyrværkeri. De såkaldte sorte strygere, som er farlige, fordi de antænder med det samme, når de bliver strøget. Ifølge Jørgen Søndergaard er det én enkelt person, der har importeret strygerne til Danmark.

"Det er kynisk økonomisk udnyttelse, som koster folk lemmer og samfundet mange penge," siger Jørgen Søndergaard.

I en kommentar til antallet af øjenskader siger han desuden, at børnene tilsyneladende har forstået kampagnernes budskaber.

"Børnene opfører sig gennemgående fornuftigt - det er de voksne, der har et problem," siger Jørgen Søndergaard. RB

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.