Skrigende spædbørn som forsøgskaniner

30 skrigende spædbørn er forsøgskaniner i det første videnskabelige projekt, der skal forsøge at bevise, om zoneterapi hjælper såkaldte kolikbørn og deres hårdtplagede forældre.

Zoneterapeuter over hele landet har i mange år trykket nyfødte små skrighalse under fødderne med det resultat, at de timelange daglige skrigeture er hørt op. Store dele af den etablerede lægeverden har mildt sagt været skeptiske, og kun få læger henviser til en zoneterapeut, hvis de får et kolikbarn i deres konsultation. Lægernes begrundelse har bl.a. været, at der ikke fandtes noget videnskabeligt bevis på, at zoneterapien virker.

Men det kommer måske nu. Fire norjyske zoneterapeuter og en aalborgensisk speciallæge i pædiatri (børnesygdomme, red.) har med opbakning fra Sundhedsstyrelsen, Videnskabsetisk Råd og Rådet for Alternativ Forskning indledt et forsøg med zoneterapi til kolikbørn. Resultatet ventes senest omkring sommerferien næste år.

"Tiden er løbet fra den gamle fordomssnak, som det etablerede sundhedsvæsen traditionelt har haft overfor alternative behandlere," siger børnelæge Olav Bennedbæk, der straks var med på ideen, da han fik en opringning fra zoneterapeuterne.

"Forsøget er ekstremt videnskabeligt, og resultatet bliver derfor også uangribeligt," siger han til Ritzau. Han tilføjer, at der er en stor styrke i, at alternative behandlere og læger går sammen om at "videnskabeliggøre" behandlingsformer, som har været kendt i mange år.

Der mangler endnu tre-fire børn, før den praktiske del af forsøget er færdiggjort. Når de dukker op, vil 30 børn mellem 0 og tre måneder have deltaget. De 30 forældrepar er i første omgang mødt op til undersøgelse hos Olav Bennedbæk, der skal udelukke, at der er andre årsager til skrigeturene. Det kan f.eks, være en forsnævring på endetarmen, komælks-allergi, som også ammebørn kan få gennem modermælken, eller som han har påvist i fem tilfælde: En reaktion overfor D-vitamindråber.

Efter den første undersøgelse inddeles børnene i tre grupper efter lodtrækning. Ti børn får besked på at søge behandling hos egen læge, ti får zoneterapi, der er målrettet til behandling af kolik, mens de sidste ti er placebo-gruppen. De får også en form for zoneterapi, blot trykkes der på nogle zoner, der ligger længst muligt væk fra det som zoneterapeuterne betegner som "virksomme zoner".

Behandlingen varer i 14 dage, og i den periode skal forældrene føre skema over spædbørnenes skrigeture og afføringsmønster.

Et typisk kolikbarn skriger og er totalt utrøsteligt to-fem timer hver dag, og oftest opstår skrigeturene sidst på eftermiddagen og om aftenen. I de fleste tilfælde ophører skrigeturene, når barnet er omkring tre måneder, deraf den meget brugte betegnelse "tre-måneders kolik".

Men selv om kolikken altså ophører igen indenfor barnets første leve-måneder, kan et kolikbarn være et stort problem for mange familier.

"Det er en kæmpe belastning at have et barn, der er utrøsteligt," siger zoneterapeut Jette Viktor, der gennem de seneste ti år har oplevet et stigende antal henvendelser fra forældre med små kolikbørn.

"I de fleste tilfælde kan forældrene allerede mærke en forbedring efter den første behandling," siger hun.

Hendes egen teori er, at zoneterapeuten med nogle velvalgte tryk på barnets fødder kan modne tarmen, så maven holder op med at drille og de smerter, der udløser skrigeturene, dermed forsvinder.

Jette Viktor og de andre medvirkende zoneterapeuter ser meget frem til undersøgelsens resultat, som de håber kan bevise det, som de ved virker.

Forældrene til de 20 børn, der i forsøget behandles af zoneterapeuterne, ved ikke, om deres barn får den virksomme eller uvirksomme zoneterapi. Det bliver først afsløret, når en forskerteam fra Aalborg Universitet har analyseret resultaterne.

"Børn, der er få uger gamle, kan ikke lyve om effekten og eventuelt få det bedre eller dårligere alt efter, om de tror på behandlingen eller ej," siger Jette Viktor, der glæder sig over forsøgets videnskabelige status. RB

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.