Fortsæt til indhold
Indland

Forslag: Cykler skal køre på vejen, billister skal sætte farten ned

Der er trængsel på cykelstierne, og antallet af cykelulykker stiger – især med elcykler. Løsningen kan være at sende en del af cyklisterne ud blandt bilerne, mener Cyklistforbundet. Men langtfra alle er enige.

»Hey, pas på. Se dig lige for,« råber manden på cyklen, da en ung fyr på løbehjul kører forbi ham, så han er lige ved at miste balancen.

De befinder sig begge på en cykelsti et sted i Aarhus. Her skal der også være plads til ladcykler, elscootere, hurtige elcykler, børnecykler, rulleskøjter, skateboards, elløbehjul og gamle bedstemorcykler.

Og der er kamp om pladsen – og flere ulykker.

Ifølge Vejdirektoratet hører 38 pct. af alle dem, der sidste år døde eller kom til skade i trafikken, hjemme på cykelstierne.

Derfor skal nogle af cyklisterne sendes ud på kørebanen, mener Cyklistforbundet. Det er alle dog langt fra enige i, er en god idé.

Artiklens emner
Trafik
Cykling