Politiet har dømt hunden Lucy til aflivning ud fra en metode, som kaldes upålidelig: »Det er russisk roulette med to kugler i tromlen. Jeg er så harm, vred og frustreret«
Rasmus Isacsson kæmper på 11. måned for at forhindre, at hans hund, Lucy, skal aflives. Politiet mener, hun er ulovlig, men er det endnu en fejlvurdering fra politiets side? Spørgsmålet rejser sig, efter at JP lørdag kan afdække, at politiet meget sandsynligt fejlagtigt har aflivet hver sjette mistænkte hund ud fra en visuel vurdering af hunden.
Rasmus Isacsson er i konstant alarmberedskab i disse dage.
»Følelserne hænger udenpå tøjet. Jeg kan ikke sove uden sovepiller. Vågner dækket af sved, fordi jeg frygter det værste.«
Rasmus Isacsson er blevet lovet et svar på noget helt afgørende i hans liv.