Rundspørge: Så mange vil forsvare Danmark, selvom det kan koste dem livet
En ny rundspørge kaster lys på, hvorvidt vi danskere er villige til at kæmpe for Danmark i tilfælde af en invasion.
Tanken har nærmest været utænkelig.
At vi som land vil stå i en situation, hvor en fjende ruller ind over vores grænser og angriber os med militær magt.
Men det var inden den 24. februar 2022, hvor Rusland gjorde netop dét mod ukrainerne.
Det var, inden Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede, at Putin, hvis han agter, inden for fem år kan gennemføre en storskalakrig på det europæiske kontinent, hvis USA ikke involverer sig.
Det var, inden Donald Trump i den spæde begyndelse af 2026 proklamerede, at han ville ”tage” Grønland. Og at vi som reaktion sendte fly med danske soldater mod grønlandsk jord.
Tanken er for mange ikke utænkelig længere. Og det rejser spørgsmålet:
Vil jeg gå i krig for mit land, for Danmark, i tilfælde af en invasion?
En ny rundspørge kaster nu lys på netop det.