Fortsæt til indhold
Indland

Er biokul uskadelige? Direktør for pyrolyseanlæg er så sikker i sin sag, at han gør noget uventet, da JP er på besøg

Stiesdal SkyClean, der står bag pyrolyseanlægget i Vendsyssel, opfordrer Miljøstyrelsen og eksperter fra universiteter til at lave flere målinger, efter at beboere har fortalt om symptomer, som måske skyldes anlægget. »Hver en sten skal vendes,« siger direktøren.

Rundvisningen er netop begyndt, da direktør Peder Nickelsen stopper ved en stor bunke biokul og tager en håndfuld op.

»De er helt uskadelige. Man kan faktisk spise dem, hvis man vil.«

Tør du?

»Ja, skal jeg gøre det?« spørger han.