Fortsæt til indhold
Indland

Claras liv blev forandret, da hun gik om bord på et særligt skib

Fem måneder på et skoleskib gav 21-årige Clara Ilsø en ballast, så hun i dag ikke bare giver op med det samme.

»Når jeg står over for noget nyt i mit liv og allermest har lyst til at sige nej, fordi det er ukendt og ude af min komfortzone, så er det netop, jeg skal slå til.

Det er, når jeg er nervøs og føler, at noget er stort og angstprovokerende, og alt i mig har lyst til at blive hjemme i sofaen, at jeg skal sige ja.

Det er der, man rykker sig som menneske. Der, man udvikler sig. Mit ophold på ”Georg Stage” er det bedste eksempel.