Skarp kritik: Er de "vilde" vejrudsigter blevet for vilde?
Kan man i en vejrudsigt skrive, at det bliver en "gyser", om snevejret vil ramme eller ej? Det diskuteres ivrigt, efter at en meteorolog på TV 2 skrev netop det.
”Gyser om muligt nyt stort snevejr”.
Vejrudsigter er med overskrifter som ovenstående ifølge kritikere blevet en kampplads for mediernes krig om at få flere klik og flere kunder. Men det er simpelthen gået for vidt, lyder kritikken fra både brugere af vejrudsigter og to eksperter i klima.