Fortsæt til indhold
Indland

Fremover kan et forkert efternavn betyde dobbelt straf

Regeringen vil sidestille kriminelle familier med bander. 17 familier står nu over for overvågning og risiko for dobbelt straf.

Der findes familier i Danmark, hvor kriminalitet ikke bare kan tilskrives enkelte sorte får.

Den er en del af selve fundamentet.

Her har far, mor, bror og onkel faste roller. Penge vaskes hvide i fællesskab, og salg af stoffer, vold og i nogle tilfælde drab koordineres inden for familien.