Fortsæt til indhold
Indland

Kampen om dyrenes velfærd raser i kulde og sne

Er det for koldt til at lade heste og køer gå ude i naturen og selv finde deres føde? Dyreaktivister er bekymrede, mens Naturstyrelsen siger, at de dyr, de har ansvaret for, er robuste og egnede til at klare sig i al slags vejr.

Mens de fleste danskere opholder sig indendørs – og ser den ene snestorm passere efter den anden – afsender dyreaktivister masser af anmeldelser mod dem, der har dyr gående ude i kulden. Fordi nogle dyr helt åbenlyst lider. Og flere må aflives.

Naturstyrelsen, der tidligere er dømt for vanrøgt af dyr og i dag sammen med forpagtere har i alt 8.600 hektar natur med heste og kvæg gående ude i kulden, understreger, at deres dyr er robuste og egnet til at leve i naturen. Også når det er koldt.