Jeg gik ind ad døren med mine fordomme om Generation Z og ud med en vigtig lektie
De er krænkelsesparate, stiller store krav til deres arbejdsplads og har en telefon limet til hånden. Men er Generation Z så besværlig, som fordommene siger?
Jeg får en sms fra Lukas.
»Hvornår regner du med at være her?« spørger han.
»Hvad tror du selv,« tænker jeg.
Klokken er 15.55, og vi har aftalt at mødes kl. 16.
Og jeg står bogstaveligt talt uden for døren til bofællesskabet på Trøjborg i Aarhus.
»Om fem minutter,« skriver jeg og tænker mit om de to unge mennesker, som jeg skal ind og møde.
Jeg hedder Thomas, jeg er 55 år gammel, og de hedder Jens Jager Jensen og Lukas Christian Dahlmann.
Jeg har ikke som sådan noget imod hverken Jens eller Lukas. Jeg kender dem jo ikke, men jeg og mange på min alder har det stramt med deres generation. Generation Z.
Med jævne mellemrum dukker historier op om den. Historier, der får generationskløften til at vokse sig større.
Hvorfor er den så besværlig?
Hvorfor er de så følsomme, når man siger noget, der er en smule politisk ukorrekt?
Hvorfor svarer de ikke på beskeder og mails?
Hvorfor går de så tidligt hjem fra arbejde? Vil de ikke det her?
Det vil jeg prøve at forstå ved at tale med Jens og Lukas. Måske kan vi endda bygge bro mellem generationerne over nogle småkager og sportscolaer, som jeg har taget med. Måske er det i virkeligheden mig, der har misforstået noget? Dem, der har fat i den lange ende?