Højesteret frikender mand for jødevittigheder

Vittigheder om jøder og sorte var omdrejningspunktet i en straffesag, hvor der faldt dom fredag.

En 30-årig mand blev i april 2024 idømt syv dages betinget fængsel ved Retten i Holstebro for at have publiceret en række grove vittigheder på to hjemmesider.

Han overtrådte den såkaldte racismeparagraf, lød det.

Senere stadfæstede Vestre Landsret dommen.

Men da sagen nåede strafferettens endestation, Højesteret, blev manden fredag frikendt.

Godt nok var vittighederne forhånende og nedværdigende – når man læste dem isoleret – lød det fra Højesteret.

Men læst i den sammenhæng, at de blev udgivet på en vittighedshjemmeside, mente Højesteret ikke, at de var fremsat for at udtrykke had og dermed skade jøder og sorte.

»Vittigheder, humor og satire, som ikke har det formål at udtrykke had for at skade, og som heller ikke med rimelighed kan opfattes sådan, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde,« lyder det i afgørelsen.

I byretten var 129 vittigheder omfattet af tiltalen. I Højesteret var antallet nede på 50.

Fredagens dom er med til at sætte hegnspæle om ytringsfriheden, mener direktør i den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama.

»Det er et vigtigt signal, som Højesteret sender for konteksten, og at man skelner mellem jokes og et politisk udsagn.«

»Højesteret lægger vægt på, at de hjemmesider, som de her jokes lå på, klart tilkendegav, at det ikke var med henblik på at lægge sorte eller jøder for had. Det var jokes om alle mulige grupper,« siger han.

Vittighederne var udgivet på den danske hjemmeside vitser-jokes.dk og den tyske witze-paradies.de.

På den danske hjemmeside kunne man blandt andet læse vittigheder i kategorierne ”grove jokes”, ”jøde-jokes” og ”racistiske jokes”.

Mchangama mener generelt, at Højesterets dom sætter kunstnere og forfattere i en stærkere position.

»Forhåbentlig vil det betyde, at anklagemyndigheden er mere tilbageholdende med at rejse tiltale i sager, hvor der er tale om satire, og hvor der ikke er tale om, at man direkte forhåner minoriteter eller beskyttede grupper.«

»Ellers risikerer vi, at en bestemmelse som racismeparagraffen risikerer at blive anvendt i alle mulige sammenhænge. Så kunne man forestille sig, at litteratur og comedy og så videre vil blive omfattet af det. Og det er ikke det, der er meningen med den bestemmelse,« siger han.

Sagens hovedperson, der er multimediedesigner, har været presset over sagen, fordi det aldrig har været hans hensigt at nedværdige nogen, men blot at udgive vittigheder.

Det oplyste forsvarer Stina Borup kort efter domfældelsen.

Derfor har det været en principiel sag for ham.

-»Jeg hæfter mig ved, at Højesteret er den eneste instans, der reelt har forholdt sig til sammenhængen. Det var det, jeg procederede på.«

»Det her skal jo ses i en kontekst. Man kan ikke sammenligne det med en blog, hvor folk skriver, at alle jøder skal udryddes, hvilket var den praksis, som anklagemyndigheden procederede på i sagen,« siger Stina Borup.