Adam var forkælet igennem sin opvækst. Med penge. Men ikke med følelser

»Jeg har spekuleret meget over, hvorfor arbejde aldrig rigtig gav mig noget, når det har givet andre en identitet?

Jeg er skuffet over mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke finde ud af at finde tilfredsstillelse i et job?

Jeg forsøgte som ung at få en uddannelse som socialrådgiver, men efter førsteårseksamenen hoppede jeg fra, tog orlov og kom aldrig tilbage.

Hvorfor kunne jeg ikke finde ud af at fuldføre en uddannelse? Det tynger.

Jeg har kørt taxa, DSB-rutebil og andre former for kollektiv trafik. Postvæsnet. Landbruget. Gartneri. Men aldrig ret lang tid ad gangen.

Resten af tiden sneg jeg mig rundt i systemet og fik a-kassebetaling, når jeg var ledig. Så arbejdede jeg igen og startede forfra.

Jeg gik ud af realskolen i 1971, så var der oliekrise i 1970’erne, og derefter fattigfirserne, hvor det var relativt let at sno sig udenom, når man vidste hvordan.

Arbejdssky elementer og alt det der. Jeg er ret sikker på, at arbejdsministeren ikke kan lide mig.

Jeg fik førtidspension som 58-årig pga. nogle helbredsproblemer.

Jeg er født på en gård. Var skide forkælet igennem hele min opvækst. I hvert fald med penge. Men ikke med følelser.

Min mor har selvfølgelig født mig og båret mig, men jeg vil ikke sige, at jeg elsker min mor. Jeg respekterer hende, og jeg hjælper hende. Hun er 92 og 18 år yngre end min far.

Faktisk savner jeg mig selv i nogle situationer. Det er nok lidt egocentrisk at sige, men jeg er altid ude at rode i noget psykologi og på jagt efter et ståsted.

Jeg vil ikke sige, at jeg er bundulykkelig, men jeg er heller ikke lykkelig.

Men når jeg lytter til musik, glemmer jeg alt omkring mig. Jeg har i hvert fald over 10.000 cd’er og lp’er. Det er lidt et problem, for det fylder ret meget.

I går hørte jeg Four Jacks med John Mogensen og Otto Brandenburg. Jeg kan ikke huske de to andre.

Så drak jeg en masse te og skulle tisse hele tiden. Det gør mig godt, jeg glemmer mig selv, nyder mig selv.

Jeg har haft syv-otte parforhold, men jeg har aldrig giftet mig. Det længste parforhold har varet i otte år.

Jeg ved ikke, hvorfor det er gået galt for mig, men det er måske, fordi jeg har stjernetegnet fisk. Er der en problematik, skal jeg hele paletten rundt 10 gange, så der er helt sikkert nogle af kvinderne, der blev trætte af mig. Og nogle få gange den anden vej.

Men det er slemt at blive gået, for jeg har været allermest lykkelig, når jeg har været i et parforhold.

Heldigvis har jeg en søster. Hun blev skilt og havde tre små piger, der i dag er 20, 23 og 26.

Min søster tog sent i livet en uddannelse som sygeplejerske, og så passede jeg pigerne i 10 år, når hun havde skæve vagter.

Jeg kan mærke, at de piger holder af mig.«

Adam Kornhøj, 70 år, pensionist, Kolding