DR skal operere som »en guerillabevægelse« i tilfælde af invasion af Danmark
Ingen skal kunne stoppe Danmarks Radio. Hvis fjenden dominerer landet og f.eks. indtager DR Byen, skal man fortsat kunne sende, fortæller generaldirektør Bjarne Corydon til Jyllands-Posten.
Selv hvis DR Byen og Danmarks Radios øvrige kontorer sættes ud af kraft, skal danskerne kunne modtage nyheder.
Derfor vil DR i tilfælde af eksempelvis angreb eller invasion reorganisere sig og »kunne fungere som en guerillabevægelse, der ikke er til at fange, hvis det er andre, der dominerer terrænet«.
Det fortæller DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, nu til Jyllands-Posten.