Jysk mand søgte kommunen om tilladelse til at »skide i haven«. Og så tog sagen en drejning
Det kræver en tilladelse fra kommunen at få lov til at besørge i sin have i en krisesituation, siger Miljøstyrelsen. Nu har en mand fra Jylland forsøgt at få sådan en tilladelse.
En usædvanlig ansøgning tikkede i sidste uge ind hos Teknisk Forvaltning i Thisted Kommune.
Under emnefeltet »Skide i haven« søgte en borger, Jens Møller Thygesen, om lov til – ja, netop det.
At det overhovedet er kommet dertil skyldes regeringens nye anbefalinger om toiletbesøg i en krisesituation.
Som sagen fra Thisted vil vise, støder de nøje gennemarbejdede planer fra centraladministrationen imidlertid på problemer ved det første kendte møde med virkeligheden.
Velkommen til endnu et kapitel i historien om regeringens kriseråd.