Fortsæt til indhold
Indland

Når kvinder stadig tjener mindre end mænd, er der én hovedårsag

Ny forskning viser, at en stor del af årsagen til lønforskellen mellem kvinder og mænd skyldes kvinders valg.

Økonomiprofessoren er forbavset. Og så alligevel ikke.

»Det er noget, vi alle har vidst på et eller andet plan,« siger hun.

Det, man til gengæld ikke har vidst før nu, er, hvad det koster.

Nabanita Datta Gupta, som er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, har stået i spidsen for en undersøgelse, som for første gang har regnet på værdien af et familievenligt job.

Den forklarer 40 pct. af forskellen på kvinder og mænds løn, viser det sig.

»Det har overrasket mig, at tallet var så højt,« siger Nabanita Datta Gupta.

Med andre ord: Hvis man medregner mødres tilbøjelighed til at vælge job uden aftenarbejde, tilkaldevagter og uregelmæssige arbejdstider, reduceres forskellen på kvinder og mænds bruttoløn fra 21 til 13 pct. En lønforskel, der for alvor viser sig, når der kommer børn til.

For undersøgelsen, som er støttet af Rockwool Fonden, viser også, at mænd og kvinders jobpræferencer adskiller sig markant fra hinandens, når de bliver forældre.

Forskerne bad 1.000 mænd og kvinder om at vælge mellem hypotetiske job med og uden en række jobgoder, men også med forskellig løn. Formålet var at teste deres villighed til at gå ned i løn mod at opnå mere fleksibilitet.

Samtidig trak man løn- og jobdata ud for 1,8 mio. mænd og kvinder i perioden 2008-2019 og sammenholdt dem med svarene.

Undersøgelsen viser, at 50 pct. af kvinderne har et job, hvor de nogle gange arbejder om aftenen, før de bliver mødre. Når første barn kommer til, falder det til 40 pct. For fædre falder andelen kun fra 52 pct. til 51 pct.

Nabanita Datta Gupta understreger, at undersøgelsen er udarbejdet under den gamle barselsordning, hvor en del af barslen endnu ikke var øremærket faderen. Hun vurderer således, at tallene vil ændre sig i fremtiden.

Er det gode råd til kvinder så, at de skal vælge job eller blive i job med mindre fleksibilitet, når de får børn?

»Man kan også vende den om og sige, at det er arbejdsgiverne, der skal se på disse tal og ændre forholdene, så alle, som har børn, bedre kan passe deres arbejde inden for normal arbejdstid uden at gå ned i løn.«

Gift med en professor

Du er kvinde, mor og økonomiprofessor. Hvad har du selv gjort?

»Det er selvfølgelig ikke en nem opgave, når man er i den akademiske branche med både undervisning og forskning. Det kræver rigtig mange timer på kontoret. Jeg skulle give slip på forestillingen om det perfekte liv. Jeg er også gift med en professor, så vi har begge job, der kræver stor tilstedeværelse, men det er også job, som har en vis fleksibilitet. Det har gjort det lidt lettere. Vores børn var altid de sidste, der blev hentet.«

Selv om Nabanita Datta Guptas tre børn nu er voksne, husker hun det år, da familien boede i USA pga. hendes og mandens arbejde, og datteren spurgte:

»”Mor, kan du ikke komme og hente mig, som alle de andre mødre gør?” Mange af mødrene var jo ikke på arbejdsmarkedet, men vores børn måtte selv finde hjem fra skole.«

Da hendes yngste barn var to år, fik Nabanita Datta Gupta arbejde i København og måtte pendle i en årrække.

»Jeg var heldig, at min mand stod for en stor del af det huslige i de år, hvor jeg pendlede frem og tilbage, så på den måde fik vi det til at fungere. Vores børn har måske haft et lidt anderledes liv, men til gengæld har vi kunnet give dem mange andre ting, og de er blevet eksponeret for andre kulturer.«

Kan du forstå, at mødre tager de jobmæssige valg?

»Ja, selvfølgelig. Det er klart, at det handler om børnenes velvære. Men det undrer mig lidt, når vi har haft sådan en stærk bevægelse i Norden omkring lighed mellem kønnene, at tallene ser ud, som de gør. Man skal også overveje, hvad konsekvenserne er i det lange løb for kvinders karriere og økonomi.«