Yasmin slap ud af kløerne på sine voldelige forældre. Så stak de af fra Danmark og tog hendes bror med
Der »ydes konsulær bistand i sagen,« siger Udenrigsministeriet. Alligevel har Yasmin kæmpet siden juni for at få sin bror hjem.
Der var mange ting, Ali kunne lide ved Danmark. At gå i skole, spille teater, komme på biblioteket og være i svømmehallen.
»Nogle af mine venner kan jeg stadig huske. Gustav og Buster. Vi spiste donuts og var med til Halloween og påske,« fortæller han.
Men da hans storesøster Yasmin politianmeldte deres forældre for vold, fik det retslige efterspil forældrene til at flygte til Egypten. De tog Ali og hans to yngre søstre med.