Grundlæggeren af kontroversiel klinik har afsluttet sit eget liv med assisteret selvmord
Ludwig Minelli, som grundlagde organisationen i 1998, døde lørdag, få dage før sin 93-års fødselsdag, oplyser Dignitas.
Har man ret til selv at bestemme, hvornår man gerne vil dø?
Ja, lød det fra Ludwig Minelli, som i 1998 grundlagde den schweiziske organisation for retten til at dø, Dignitas.
Nu har Ludwig Minelli afsluttet sit eget liv gennem aktiv dødshjælp, oplyser organisationen. Ludwig Minelli døde lørdag, få dage før sin 93-års fødselsdag, skriver Dignitas i en meddelelse.
»Helt frem til slutningen af sit liv fortsatte han med at søge efter nye måder at hjælpe mennesker med at udøve deres ret til valgfrihed og selvbestemmelse i deres ”sidste anliggender” – og han fandt dem ofte,« skriver organisationen, som på en klinik uden for Zürich i Schweiz hjælper uhelbredeligt fysisk og psykisk syge med at begå selvmord.
I en hyldest til Minelli skriver Dignitas søndag, at hans arbejde havde haft en varig indflydelse på schweizisk lovgivning. Organisationen pegede bl.a. på en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2011, som anerkendte et menneskes ret til selv at bestemme både måden og tidspunktet for livets afslutning.
Ludwig Minelli begyndte sin karriere som journalist på den schweiziske avis Tat i 1956. Fra 1964 til 1974 var han den første korrespondent i Schweiz for det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. Fascineret af de juridiske muligheder for at håndhæve de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, på tværs af nationale grænser, begyndte han at studere jura i 1977 og færdiggjorde studiet i 1981, skriver Dignitas.
I 1977 grundlagde han ”Den Schweiziske Forening for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”, en medlemsforening, der arbejder for at udbrede viden om Den Europæiske Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.
Ifølge The Guardian hjalp Dignitas alene i 2024 flere end 4.000 mennesker med at afslutte deres liv, herunder 571 briter.