Ny kræftplan: Livsvigtig medicin skal ikke afhænge af postnummeret, lover minister
Alvorligt syge kræftpatienter skal fremover have tillid til, at ansøgninger om behandling med ny og endnu ikke anbefalet medicin altid vurderes efter de samme faglige kriterier, uanset hvor de bor i Danmark.
Forestil dig, at du får en alvorlig kræftsygdom.
Kemobehandlingen virker ikke længere, men der er kommet en ny type medicin, som virker på netop din livstruende diagnose. Medicinen er dog endnu ikke godkendt af det nationale medicinråd.
Derfor vælger netop din region at give dig afslag på medicinen. Men i naboregionen har en kræftramt med samme diagnose fået adgang til samme efterstræbte medicin.