Fortsæt til indhold
Indland

Medierne bringer historier, når Aneke Runes søn koger over på tennisbanen: »Hvad fanden forventer folk? Helt ærligt!«

Aneke Rune er både mor og manager for sin søn, Holger Rune. Men det er, som om folk ikke forstår, hun kan være begge dele, siger hun.

Aneke Rune får mange henvendelser fra medier. Ofte handler de om hendes søn, tennisstjernen Holger Rune, som hun også er manager for. Og hun siger nej til en del.

Men lige denne skar igennem de andre.

»Jeg støtter gerne op om god journalistik. Så lad os gøre det,« kvitterede hun på mailen med spørgsmål.