Fortsæt til indhold
Indland

Ulykke i USA bekymrer borgerne i Elling

Der var én ting, der bekymrede borgerne mere end noget andet, da der mandag aften var borgermøde i Elling om den nye fabrik Krudten. Jyllands-Posten har talt med en sprængstofekspert om bekymringen.

Det skete for knap en måned siden, og det skete 7.164 km i fugleflugt fra idrætshallen i Elling i Nordjylland, hvor der mandag aften var kaldt til borgermøde om den nye fabrik Krudten.

Alligevel var det den episode, der fyldte mest i spørgsmålene fra naboerne til den nordjyske ammunitionsfabrik.