Fortsæt til indhold
Indland

Maria er ikke altid tryg ved at sige, at hun er fra Moskva

Russiske Maria Iolkina og hendes mand har fået to børn i Danmark, siden de flyttede hertil for syv år siden. Men om de bliver, ved de ikke.

»Det er faktisk hårdt at være russer i Danmark. Folk ser ikke din personlighed. De ser din nationalitet.

Vi elsker Danmark og følger landets regler. Vi er ret venlige, synes jeg, men nu og da er det hårdt, ja. Især efter at krigen brød ud.

Folk spørger, hvor jeg er fra, og jeg siger altid, at jeg er fra Moskva. Men nogle gange er jeg ikke helt tryg ved at sige, at jeg er russer. For der har været nogle dårlige oplevelser.

Da jeg var gravid med min datter, havde jeg nogle samtaler med en jordemoder. Hun var, hvis jeg skal være ærlig, ret uforskammet over for mig, fordi jeg er russer.